Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Flere kommuner parrer velstillede og økonomisk udsatte familier
Ved at parre udsatte og økonomisk stærke familier er håbet, at der vil være bedre økonomi i de udsatte familier, til at børnene kan komme til fritidsaktiviteter.
Foto: Sønderborg Kommune

Flere kommuner parrer velstillede og økonomisk udsatte familier

Sønderborg Kommune er den seneste af flere kommuner, der har indledt et samarbejde med Familiestøtten, der hjælper økonomisk udsatte børnefamilier ved at matche dem med ressourcestærke børnefamilier.
25. APR 2021 11.03

SØNDERBORG: Køge, Aalborg, Odense og Lolland og flere andre kommuner har gjort det, og nu bliver Sønderborg Kommune også en del af Familiestøtten.

Familiestøtten hjælper økonomisk udsatte børnefamilier ved at matche dem med ressourcestærke børnefamilier. De ressourcestærke familier donerer løbende tøj og legetøj til den udsatte familie, og bliver matchet,så de har børn af samme køn, men et par år ældre. 

Samarbejdet betyder, at Familiestøtten som minimum skal støtte og matche 95 familier i Sønderborg Kommune om året. Sønderborg Kommune betaler 25.000 kr. om året for samarbejdet.

 - Hensigten er, at familierne på anden vis måske også kan få glæde af hinanden. Og vi tror på, at der er familier nok, der gerne vil donere, så det handler om, at få fat på de familier, der har behov for hjælpen, og det kan vi hjælpe med, siger Rikke Blindbæk, der er stabs- og familiechef i Sønderborg Kommune.

Formålet med Familiestøttens arbejde er at lette trængte familier økonomisk ved at de modtager alderssvarende tøj til deres børn. Håbet er, at der så er råd til, at børnene kan gå til fritidsaktiviteter og lignende og på den måde få en barndom, der minder om den, de fleste børn har.

Familiestøtten begyndte som et lokalt initiativ i Køge i oktober 2013. 

amp