
Det er det såkaldte ECOHEATCOOL-projekt, der konkluderer, at EU ved at satse markant på netop fjernvarme samtidig med, at man udnytter mere vedvarende energi og spildvarme, kan udnytte energien meget bedre, styrke forsynings-sikkerheden og mindske CO2-udslippet.
- Projektet viser, at fjernvarme kan udnytte energi så effektivt, at EU ved at fordoble anvendelsen kan spare, hvad der svarer til forbruget af energi i Sverige. Samtidig betyder det, at CO2-udslippet vil blive reduceret med 400 millioner tons om året ? det svarer til det nuværende CO2-udslip fra brændselsforbruget i Frankrig, sagde Dansk Fjernvarmes formand, Uffe Bro, på foreningens landsmøde i Århus, der i disse dage samler 1.500 deltagere fra hele landet.
Uffe Bro understreger, at der oven i købet ikke er alvorlige tekniske problemer i at lave en så markant udbygning af fjernvarme.
- 75 procent af borgerne i EU bor i tætbefolkede områder, der er meget velegnede til at udnytte fjernvarmekonceptet. Desuden er fjernvarme en gennemprøvet teknologi, som gennem mange år har vist sit værd i Danmark, hvor det er lykkedes at integrere store mængder spildvarme og vedvarende energi. Herhjemme har den store satsning på fjernvarme betydet, at 810.000 danske boliger i dag opvarmes med biobrændsel, og at det danske CO2-udslip fra opvarmning kun er det halve af, hvad det ville have været, hvis alle danske fjernvarmeforbrugere havde deres egne oliefyr.
- Derfor er det beklageligt, at EU i sin nye energihandlingsplan nøjes med at konstatere, at en tredjedel af energien i dag går til spilde og fuldstændig overser muligheden for at udnytte fjernvarmekonceptet til at løse problemet. EU kunne jo starte med at skele til Danmark.
- Fjernvarme er en unik dansk kompetence, som EU-projektet dokumenterer, kan gøre en kæmpe forskel for miljøet i hele EU. Det gælder også fjernkøling, som desuden har den fordel, at det kan afhjælpe kapacitetsproblemer i elproduktionen.
- Det er positivt, at den danske regering har varslet en ny energistrategi, som vil øge anvendelsen af vedvarende energi markant. Og det er ligeledes positivt, at regeringens indspil til den europæiske energipolitik har været ambitiøst i forhold til niveauet i EU og har lagt vægt på at anvende mere vedvarende energi. Blot bør regeringen i begge tilfælde huske, at vedvarende energi udnyttes bedst sammen med fjernvarme.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.