
- Netselskabernes kapital, der har været bundet i produktionsapparatet, skal nu ud og arbejde rundt om i selskaberne. Det kan være med til at sætte skub i udviklingen af energisektoren i Danmark, så vi som nation kan fastholde førertrøjen ? for eksempel ved et engagement i forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. Jeg vil opfordre alle netselskaber til aktivt at overveje, hvordan de kan bidrage ? det er ikke kun fibernet, som er investeringsobjektet. Der er en lang række nye teknologier, som kan kombineres med elleverancen og fiberforbindelse ud til kunderne. Det kan skabe nye synergier for selskaberne, sagde Arne Bo Larsen.
- Regeringen taler meget om globaliseringen og kommer med velfærdsudspil. Vi sidder inden med viden, kompetencer og kapital, fortsatte Arne Bo Larsen. Vi har mulighed for at være med til at sætte handling bag ordene. Som almindelige erhvervsvirksomheder lever vi af at skabe værdier, nye produkter og løsninger til vore kunder. Vi kan ? hvis vi har viljen ? komme til at spille en helt anden aktiv rolle i sikring af fremtidens velfærd end under monopoltiden. Dansk Energi Nets medlemmer bør være aktive på dette område.
Arne Bo Larsen sagde desuden, at energispareaftalen er det perspektivrige element i det lovforslag, som, netop står foran vedtagelse i Folketinget. Bag lovforslaget ligger den aftale, som Dansk Energi ? Net sammen med Dansk Fjernvarme, gasselskaberne og Oliebranchens Fællesrepræsentation har forhandlet på plads med transport- og energiministeren.
- Der etableres et markedsbaseret system, som bygger på faste mål for de årlige besparelser og stor metodefrihed for selskaberne til at indfri målene. Kimen er dermed lagt til, at der kan vokse et marked for energibesparelser frem, og det er et marked, hvor elselskaberne kan øge deres synlighed og service over for kunderne ? og de kan lave en forretning, der også kan give en indtjening, sagde Arne Bo Larsen og fastslog, at Danske Energi ? Net er parat til at underskrive aftalen, når ministeren er.
Genvalg til Arne Bo Larsen
På et konstituerende bestyrelsesmøde i Danske Energi ? Net efter repræsentantskabsmødet blev Arne Bo Larsen genvalgt som formand. Som ny næstformand valgtes formanden for TRE-FOR, borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.