dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fjernforhandlet Syddjurs-budget med luft til lavere skat. Næste år

Kommunen ligger lunt med serviceløft og anlægsrekord
3. OKT 2017 10.09

SYDDJURS: Mindst 25 af de 27 byrådsmedlemmer i Syddjurs er med i årets budgetaftale, der blandt andet skiller sig ud ved at være forhandlet delvis via Facetime fordi begge Liberal Alliances byrådsmedlemmer på tidspunktet var på ferie udenlands.

Foruden LA er Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Borgerlisten Enhedslisten og De Radikale med, mens løsgænger Anette Quist Busk  (eks-S) overvejer frem til byrådets andenbehandling. Udenfor står De Konservatives enlige mandat.

Budgettet bærer præg af at Syddjurs ligger lunt i svinget med vækst i befolkningstal og beskatningsgrundlag, og derfor vælges selvbudgettering til 2018-budgettet. Faktisk går det så godt, at det ifølge aftaleteksten ville være 'naturligt' at overveje en nedsættelse af kommuneskatten - men først i 2019-budgettet og altså når et ny byråd har overtaget ansvaret.

I 2018-budgettet er der luft til adskillige løft på den borgernære service, eksempelvis er der 2 mio. kr. årligt til dagtilbud, 1,5 mio. kr. årligt til sundhedsplejen og 1 mio. kr. i 2018 og 2 mio. kr. årligt fra 2019 til ungdomsskolen. Desuden udgår en ellers varslet besparelse på 4 mio. kr. årligt på folkeskolen.

Ligeledes udgår en varslet besparelse på 2 mio. kr. årligt på rengøring hos ældre, og fra 2019 er der 2 mio. kr. årligt til kollektiv trafik. Desuden er der afsar 11 mio. kr. fordelt over fireårsperioden til digitalisering og velfærdsteknologi supplere med 1 mio. kr. årligt til 'Smart Syddjurs'.

På anlægssiden satte Syddjurs rekord med 2017-budgettet og den bliver nu slået af 2018-budgettet. Det holder sig dog udtrykkeligt under kommunens andel af den udmeldte anlægsramme, pointeres det i aftaleteksten.

 

Læs eller download budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fjernforhandlet-syddjurs-budget-med-luft-til-lavere-skat-naeste-ar

GDPR