DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Fire millioner vaccinestik givet, nyt dyk i antal indlagte
19 kommuner er nu under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er Læsø, Ærø, Samsø, Langeland, Fanø, Lolland, Struer, Lemvig, Middelfart, Odder, Vordingborg, Tønder, Sønderborg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Ikast-Brande, Kalundborg, Aabenraa og Rebild.

Fire millioner vaccinestik givet, nyt dyk i antal indlagte

Laveste positivprocent i over en måned. Hver fjerde færdigvaccineret.
11. JUN 2021 14.37
TEMA: Corona

Antallet af vaccinestik har passeret fire millioner for opadgående, samtidig med at antallet af indlagte nu er så meget for nedadgående, at vi skal tilbage til efterårsferien sidste år for at finde et lavere tal. Ni færre er indlagt i forhold til de 120 i går, og dagens 111 er det laveste siden fredag 16. og lørdag 17. oktober sidste år, da 110 var indlagt.

Coronaudviklingen spiller således fint sammen med restriktionslempelserne. 112.349 test fandt kun 418 smittede svarende til en positivprocent på 0,37 pct., den laveste i over en måned.

I går blev der for fjerde dag i stræk stukket i omkring 75.000 skuldre, og det bragte det samlede antal stik op på 4.066.856. Praktisk taget hver fjerde er færdigvaccineret (24,9 pct.), og yderligere næsten en femtedel har fået første stik (19,7 pct.), og til de kommende dage har regionerne omkring 21.000 doser på lager.

Trods faldet i antal indlagte er antallet af coronapatienter på intensiv afdeling steget en smule fra 22 til 23, mens antallet af patienterne i respirator uændret er 16.

Et enkelt dødsfald er registreret, det skete i forgårs, så det korrigerede tal for den dag helt usædvanligt er tre dødsfald. Det er næsten en måned siden der er sket tre coronalrelaterede dødsfald samme dag.

19 kommuner er nu under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. I den anden ende af skalaen ligger Aalborg Kommune højest med en incidens på 167, et pænt dyk i forhold til de 191 i går.