RANDERS: Nu sender erhvervsudvalget for Randers sin nye erhvervspolitik i høring. Politikken udvælger fire vækstlokomotiver, der skal drive erhvervsudviklingen: Et Industry Smart Center, Planet Randers, Randers Kommune i partnerskab med erhvervslivet og Randers Havn.
- Vores erhvervspolitik er et udtryk for, at vi har foretaget nogle klare prioriteringer af, hvad vi mener, kan skabe vækst i Randers og omegn og for at vi kan klare os i en global verden. Vi ved, at de områder, der klarer sig bedst, er de områder, der tør fokusere og prioritere projekter, der kan trække udviklingen. Det er samtidig en politik, der tager afsæt i vores styrker. Med 'Partnerskab for vækst' er jeg overbevist om, at vi har fået en erhvervspolitik, der kan holde mange år ud i fremtiden, siger borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).
Erhvervspolitikken understreger, at Randers har en række styrker, mener borgmesteren.
- I Randers har vi fx mange højtuddannede og dygtige smede og andre håndværkere. De kan i den grad omsætte ideer til miljøvenlige produkter af høj kvalitet. Det vil vi satse på at udvikle.
Fire lokomotiver
- Industri Smart Center Randers er et udviklingscenter. Randers har en stor styrke i mange års erfaring inden for indstrustriel produktion - især fremstillingsindustrien. Gennem uddannelse og samarbejde mellem virksomhed og videninstitution samt brug af konkrete eksempler, skal flere virksomheder lære at producere klogt og dermed konkurrencedygtigt.
- Planet Randers: Randers Kommune er gået i partnerskab med Randers Regnskov om at skabe Planet Randers. Planet Randers består af 1) World dome complex - 63000 m2 oplevelsesrejse til verdens klimazoner og natur/dyreliv. 2) Gudenå Naturpark med 750 hektar dansk natur, hvor den besøgende kan foretage en rejse i Danmarks dyre- og planteliv fra fortid til fremtid. En levende genbank med vilde dyr og planter og kryoteknisk anlæg med nedfrosset arvemateriale fra danske oprindelige dyr og planter. 3) Bioklynger som omfatter samarbejder med virksomheder, forskning, offentlige myndigheder og interesseorganisationer om udvikling af bæredygtige fødevarer, byggeri, tekstil etc. Partnerskabet består bl.a. i at Randers Kommune leverer administrativ projektledelse, netværk til videninstitutioner etc, leverer jord osv.
- Vækstlokomotiv Randers Kommune: Kommunen sætter sine driftsområder i spil i partnerskaber med private virksomheder med henblik på fx at udvikle nye produkter eller metoder inden for de kommunale driftsopgaver. I første omgang udvælges sundhedsområdet og byudvikling i Munkdrup. Kommunen udvikler en metode til at indgå samarbejder.
- Randers Havn: Som en af de få byer udbygger Randers nu sin havn, der er et trafikalt knudepunkt og hver dag tager imod store mængder bulk. Havnen er dermed en erhvervshavn, der er væsentlig for områdets virksomheder.
Foto: http://www.flickr.com/photos/-cavin-/5348605937/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.