dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Hvidovre:
Fintælling ændrer fordeling af personlige stemmer i Socialdemokratiet

Hvidovre Kommune har nu afsluttet den ekstra fintælling af stemmerne fra kommunalvalget, som valgbestyrelsen tirsdag besluttede at gennemføre.
26. NOV 2025 14.48

HVIDOVRE: Fintællingen ændrer ikke på mandatfordelingen mellem partierne, men den fører til en ændring i Socialdemokratiets interne fordeling af personlige stemmer. Fintællingen bekræfter, at 34 brevstemmer fra et enkelt valgsted var indberettet forkert, hvilket påvirkede opgørelsen af de personlige stemmer hos Socialdemokratiet.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

I den første opgørelse gik partiets femte mandat til Idris Yorulmaz, men efter den ekstra fintælling tilfalder mandatet i stedet Yasir Iqbal.

Fintællingen har ikke afdækket fejl i valgprocessen som helhed og har i øvrigt kun flyttet få personlige stemmer internt på de enkelte partiers lister.

Formanden for valgbestyrelsen, borgmester Anders Wolf Andresen, er glad for, at der nu er kommet en endelig afgørelse.

- Der har været tale om en enkeltstående menneskelig fejl i indberetningen af brevstemmerne, og fintællingen har nu givet os et klart billede af resultatet. Det er godt at kunne slå fast, at selve optællingen og valgprocessen som helhed har været korrekt, og at mandatfordelingen står fast, siger han.

Den nye kommunalbestyrelse 

Med det korrigerede resultat ser Hvidovres kommende Kommunalbestyrelse nu således ud:

·       Anders Wolf Andresen (F)

·       Tina Cartey Hansen (C)

·       Anders Liltorp (A)

·       Marie-Louise Jørgensen (F)

·       Mikkel Dencker (O)

·       Finn Blohm (L)

·       Amanda Irina Larsen (A)

·       Sara Benzon (F)

·       Søren Friis Trebbien (C)

·       Karin Kofod (Ø)

·       Lars Gundelack Jensen (A)

·       Ivan Fogtmann (O)

·       Maria Avnskjold (F)

·       Pia Mols (L)

·       Helle Adelborg (A)

·       Martin Findahl Amby (I)

·       Bent Bjørn Roldgaard (F)

·       Kenneth Bak (C)

·       Yasir Iqbal (A)

·       Sophie Bisgaard Farganis (F)

·       Brian Køster (B)

 

Kilde: Hvidovre Kommune

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fintaelling-aendrer-fordeling-af-personlige-stemmer-i-socialdemokratiet

GDPR