dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Onsdag fintælles stemmerne i Hvidovre Kommune i en ekstra gang, efter mistanke om en indberetningsfejl med 34 stemmer.
Hvidovre Kommune

Hvidovre laver ekstra fintælling af stemmerne efter mistanke om fejl

Der er mistanke om en indberetningsfejl med 34 brevstemmer, og derfor fintæller Hvidovre Kommune nu alle stemmer en ekstra gang.
26. NOV 2025 10.52

HVIDOVRE: En mistanke om en indberetningsfejl med 34 brevstemmer betyder, at alle stemmer fra kommunalvalget i Hvidovre Kommune skal fintælles en ekstra gang. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

De 34 personlige stemmer ser ud til ved en fejl at være indberettet på den forkerte kandidat internt i et parti. Fejlen kan således få betydning for fordelingen af personlige stemmer og hvilken kandidat der reelt er valgt ind i kommunalbestyrelsen. Hvidovre Kommune oplyser ikke, hvilket parti der er tale om.

- Når der opstår tvivl om resultatet, skylder vi både kandidaterne og vælgerne at dobbelttjekke tallene. Jeg forstår virkelig godt, at det kan skabe frustration, når et allerede offentliggjort resultat måske skal korrigeres, siger formanden for valgbestyrelsen, borgmester Anders Wolf Andresen (SF).

Han understreger, at beslutningen om at fintælle stemmerne igen alene handler om at sikre fuld gennemsigtighed og korrekthed i resultatet.

- Vi skal kunne stå helt på mål for det resultat, vi præsenterer, og derfor gennemfører vi en ekstra fintælling af alle stemmerne. Det handler i sidste ende om tilliden til demokratiet, siger han.

Fintællingen er sat i gang onsdag morgen og gennemføres af kommunens medarbejdere.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hvidovre-laver-ekstra-fintaelling-af-stemmerne-efter-mistanke-om-fejl

GDPR