GULDBORGSUND: En person er fundet indebrændt efter en brand på Plejecenter Sømarken i Nykøbing Falster. Flere af plejecenterets beboere er evakueret, og branden er nu slukket, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.
De pårørende er underrettet, og politiet arbejder fortsat på stedet, oplyses det. Det var onsdag kort før klokken 13.00, at branden blev anmeldt.
I en pressemeddelelse bekræfter Guldborgsund Kommune, at der har været brand på plejecenterets afdeling A.
- De evakuerede beboere og medarbejdere opholder sig i et lokale væk fra branden, skriver kommunen i meddelelsen.
- Vi er i fuld gang med at kontakte de pårørende til beboerne, ligesom vi er i gang med at sikre genhusning til de ældre, skriver Guldborgsund Kommune.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til pressen, skriver politiet på X.
/ritzau/
Der blev kl. 1257 anmeldt brand på Plejecenter Sømarken i Nykøbing F. Flere beboere er evakueret og branden er nu slukket. En person er fundet indebrændt, og vi arbejder fortsat på stedet. Pårørende er underrettet. Vi har pt. ikke yderligere oplysninger til pressen. #politidk
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) November 26, 2025
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











