Kommunernes pengekasser bugner i et sådant omfang, at det er på tide at sætte kommuneskatten ned. Det er med det budskab, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag rejser til Aalborg, skriver Berlingske.
Her skal regeringen og KL opridse deres positioner til Kommunaløkonomisk Forum forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi.
Kommunernes kassebeholdninger er samlet set vokset fra 24,7 mia. kr. i 2009 til 39,5 mia. kr. i 2016. Det viser de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Forskel på kommunerne
Der er dog stor forskel på graden af kommunernes polstring. Samlet set har kommunerne fået flere indtægter end forventet blandt andet på grund af fremgangen i beskæftigelsen, forklarer Kristian Jensen i et interview med Berlingske.
- Kommunerne har valgt at holde indtægterne i kassen i stedet for at sænke grundskylden eller kommuneskatten.
- Vi har en meget, meget stor likviditet i øjeblikket, og der er ikke udsigt til, at kommunerne får større frihedsgrader til at øge deres forbrug, for det er den måde, vi styrer den offentlige sektor på, siger han og fortsætter:
- Derfor er det gode spørgsmål til en række af landets kommuner: Skal vi blive ved med at opkræve lige så meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.
Ikke flere penge til velfærd
Kristian Jensen peger specifikt på, at det er mest oplagt at skrue ned for indtægterne fra skatter og afgifter i kommunerne med de største opsparinger.
Han afviser desuden blankt, at de kan bruge flere penge på velfærd.
Det er den enkelte kommune, der selv fastsætter kommuneskatten inden for de rammer, KL og Finansministeriet forhandler sig frem til. I 2017 er den gennemsnitligt på 24,9 pct.
KL: Kommunerne er ikke banker
KL-formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, er hverken helt modtagelig eller helt afvisende over for finansministerens opfordring.
Han påpeger, at den samlede likviditet er ujævnt fordelt mellem landets 98 kommuner, hvoraf en række af dem er afhængige af det årlige likviditetstilskud på 3,5 mia. kr
Men KL-formanden anerkender, at kommunerne kan sænke kommuneskatten, hvis viljen er der.
Små skridt tages også i den retning, i og med at 22 kommuner ifølge KL sænker skatten i 2017 med samlet set 160,5 mio. kr.
- Finansministeren har på den måde ret i sin argumentation: Den kommune, som har rigelig likviditet og i øvrigt ikke har bundet den op på anlægsprojekter, skulle i bund og grund overveje, om den ikke har for høj en skat. For det er jo ikke nogen bank, siger Martin Damm.
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der har en likviditet på 9,2 mia. kr. i sin kommune, afviser Kristian Jensens opfordring.
Samme melding kommer fra en anden af de rige kommuner, nemlig Sønderborg, der har 774 mio. kr. på kistebunden.
- Pengene i vores kasse er sådan set allerede øremærket. Så hos os er det et udtryk for rettidig omhu, at vi har sparet nogle penge op, fordi vi ved, der kommer nogle investeringer, vi skal gennemføre, siger borgmester Erik Lauritzen (S) til Ritzau.
Ritzau
Her er de ti rigeste og ti fattigste kommuner:
De ti kommuner med mest opsparing:
- København: 9,15 mia. kr.
- Aarhus: 1,79 mia. kr.
- Vejle: 1,18 mia. kr.
- Frederiksberg: 1,13 mia. kr.
- Odense: 1,03 mia. kr.
- Gladsaxe: 907 mio. kr.
- Esbjerg: 849 mio. kr.
- Tårnby: 801 mio. kr.
- Sønderborg 774 mio. kr.
- Silkeborg 771 mio. kr.
De ti kommuner med mindst opsparing:
- Læsø: 4 mio. kr.
- Samsø: 16 mio. kr.
- Fanø: 24 mio. kr.
- Lolland: 42 mio. kr.
- Hørsholm: 46 mio. kr.
- Vordingborg: 49 mio. kr.
- Kerteminde: 52 mio. kr.
- Ærø: 58 mio. kr.
- Langeland: 70 mio. kr.
- Vesthimmerland: 77 mio. kr.
Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Berlingske.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
