Filmby Aarhus får kendt producent som ny chef

KORT NYT8. JAN 2020 12.42

Filmproducenten Ronnie Fridthjof bliver ny chef for Filmby Aarhus. 44-årige Fridthjof er født og opvokset i Aarhus og har været med på flere end 20 store produktioner inden for både film, tv-serier og dokumentarer. Han er uddannet fra den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.
 
I 2000 grundlagde han produktionsselskabet Fridthjof Film med en føjleton på blandt andet dramaet 'I Krig & Kærlighed' og dokumentarfilmen 'Armadillo', der har vundet adskillige danske og internationale priser. Han starter i Filmby Aarhus 1. februar og forlader i den forbindelse sin ansættelse i Fridthjof Film og vil ikke være involveret i fremtidige nye filmprojekter.
 
- Det har længe været en drøm for mig at vende tilbage til Aarhus og bidrage til det sprudlende filmmiljø. Filmby Aarhus står enormt stærkt med den nye Filmby3 bygning, og den Vestdanske Filmpulje er med de øgede midler blevet en central spiller i at sikre kvalitetsfilm, dokumentar og tv-serier fra hele landet. Det momentum glæder jeg mig til at blive en del af og udvikle sammen med mine nye kolleger, siger Ronnie Fridthjof.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt