En række embedsmænd var enten direkte involveret i eller vidne til de ulovlige dispositioner i Farum Kommune under Brixtofte. Alligevel var det ikke en af kommunens interne mænd, der endte med at overgive to journalister fra B.T. den plastpose restaurations-regninger, som fik skandalen til at rulle.

Forløbet får Farum-kommissionen til at rejse spørgsmålet om, hvornår loyaliteten over for embedet og arbejdsgiveren kan eller må vige, skriver avisen Kommunen.

Ny lovgivning
Svaret er langt fra klart, og forløbet i Farum-sagen viser ifølge kommissionen, at der kan være behov for at overveje, om ikke lovgivningen om offentligt ansattes meddeleret bør ændres.

- Farum-sagen kan give anledning til genovervejelse af behovet for lovgivning om meddeleret og - navnlig - ansættelsesretlige værn, skriver kommissionen.

Det budskab er i den grad vand på møllen for de offentligt ansattes faglige hovedorganisation, FTF, skriver avisen Kommunen.

Ingen beskyttelse i dag
Organisationen var en del af det udvalg under Justitsministeriet, der i 2006 afgav en stor betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret. Og her endte FTF med at give en mindretalsudtalelse på netop dette punkt.

- Vi mener simpelthen, at der mangler den del i lovgivningen. For der er ikke rigtig nogen steder i lovgivningen, der konkret beskytter den ansatte mod ansættelsesretlige repressalier, hvis man har brugt sin ret til at ytre sig eller har meddelt om mulige ulovligheder, siger Marianne Borker, advokat i FTF.

Læs hele historien i avisen Kommunen

srl

Foto: Colourbox

Farumkommission: Beskyt whistleblowers bedre