FANØ: I dagene op til Kr. Himmelfartsdag kan borgere og sommerhusejere blive betjent af medarbejdere fra Fanø Kommune på udvalgte færgeafgange på overfarten mellem Fanø og Esbjerg, oplyser kommunen.
- Forvaltningen er til for at betjene borgerne. Hos os er færgen et oplagt sted at mødes med borgerne, siger borgmester Erik Nørreby (V).
- Det er en god ide, medarbejderne har fået. Det er dejligt, at Fanø Trafikken er med på ideen og giver os plads på færgen. Udover øget digital selvbetjening tror jeg, at kommunerne i fremtiden skal være at træffe hvor borgerne er - ikke omvendt!.
De kommunale medarbejdere vil være på færgen om eftermiddagen og kan i princippet løse alle opgaver som Borgerservice normalt løser. Alt fra nyt pas til aftale om en personlig samtale.
- Det er et forsøg de tre dage før Kr. Himmelfartsdag. Vi vil nok ikke permanent være at træffe hos Fanø Trafikken, men måske i perioder. Lad os se hvordan det gå, siger afdelingsleder Anette S. Jensen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.