dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Falck skal reducere Næstved-fravær

Næstveds sygefraværs-gennemsnit på 22 kalenderdage skal ned mod landsgennemsnittet på 17
KORT NYT
10. JUN 2008 9.45
Næstved Kommune og Falck Healthcare har netop indgået aftale, som skal forbedre livskvaliteten for en række langtidssyge og ofte syge medarbejdere i kommunen. Projektet sættes i gang til august i år.

- Falck-projektets særlige styrke er, at medarbejderne kan få forkortet deres sygefraværsperiode og hurtigere bliver hjulpet tilbage i arbejde. Erfaringer viser, at langt fravær og lange passive venteperioder giver utryghed for den ansatte, og de giver samtidig risiko for, at tilbagevenden til arbejdspladsen bliver vanskeligere, siger kommunaldirektør Jens Christian Birch.

Det bliver Falck Healthcares koncept ”Aktiv Arbejdsmedicin”, der danner rammen for indsatsen. Foreløbig skal der findes 40 ansatte, som har været langtidssygemeldt eller haft gentagne sygemeldinger.

De skal frivilligt melde sig til få analyseret deres samlede sygdomsbillede og vil gennem et intensivt forløb møde sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog og læge; alle specialuddannede i at udvikle folks ressourcer og hjælpe dem tilbage til arbejdslivet. De ansatte vil sammen med den medicinske og psykologiske ekspertise udarbejde en konkret handleplan, og den vil der blive fulgt op på.

Sygefraværet i Næstved Kommune lå i 2007 på 5,7 procent for hverdage eller på 6,2 procent for kalenderdage. Det svarer til 22,6 kalenderdage pr. medarbejder i gennemsnit, hvilket koster årligt koster Næstved Kommune 85,9 millioner kroner i produktionstab og yderligere 75,9 millioner kroner i meromkostninger (sygedagpenge, vikarer m.m.)

For 2006 (nyeste tal) var det kommunale gennemsnit på landsplan 17,4 kalenderdage pr. medarbejder i snit.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/falck-skal-reducere-naestved-fravaer

GDPR