dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fabrin vil ikke være formynder - solarierne bliver i Rudersdal

Erik Fabrin afviser at forbyde solarier i kommunale svømmehaller
31. JUL 2009 10.27

RUDERSDAL: At tage sol i et solarium er lige så farligt som rygning, asbest og arsenik, når det kommer til risikoen for at udvikle kræft. Alligevel afviser borgmester i Rudersdal, Erik Fabrin, at smække låget i på solarierne i de kommunale svømmehaller.

- Jeg vil gerne være med til at redde folks liv, men jeg vil ikke være formynder. Jeg har tillid til, at borgerne følger denne debat og selv tager stilling til, hvilke risici de vil udsætte sig for, forklarer Erik Fabrin.

Kræftens Bekæmpelse advarer mod solarierne, og opfordrer landets kommuner til at fjerne solarier fra deres idræts- og svømmehaller.

Flere kommuner har allerede forbudt solarier i kommunale svømmehaller. Bare ikke Rudersdal, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er vigtigt, at vi får oplyst direkte ved solarierne - fuldstændig som man i dag gør på cigaretpakker - at brugen indenbærer en sundhedsrisiko. Men jeg kan ikke se, at Rudersdal Kommune skal gå ind for et forbud, beretter Erik Fabrin.

 tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fabrin-vil-ikke-vaere-formynder-solarierne-bliver-i-rudersdal

GDPR