dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Velfærdslaboratorium:
Fabrin foreslår nye kommunale eksperimenter

KL-formand vil eksperimentere med nye servicemodeller
27. NOV 2006 15.14
Kommunerne skal have gang i velfærdslaboratoriet. De skal eksperimentere med nye metoder til at løfte centrale velfærdsopgaver som folkeskoler, børnepasning, ungdomsuddannelser og sociale institutioner for handicappede. Det foreslår KL-formand Erik Fabrin (V) i et interview i Ugebrevet Mandag Morgen, som i denne uge er et stort særnummer om kommunalreformen.

Erik Fabrin forestiller sig, at 10-15 interesserede kommuner kan gå sammen på konkrete områder for at afprøve nye ideer og måder at løse serviceopgaverne på.
Inden for folkeskoleområdet kunne en gruppe kommuner f.eks. gå sammen om at afprøve effekten af nye ledelsesformer og formulere en klarere evalueringskultur.
- Denne arbejdsform tiltaler mig rigtig meget. Hvis man nu kan få forskellige kommuner til at tage førertrøjen på inden for forskellige udvalgte områder, vil vi have høj fart hele tiden. Så vil kommunerne hele tiden være i udbrud, siger han.

- Det kræve i nogle tilfælde en aftale med regeringen og en forståelse i Folketinget. Det kan også i visse tilfælde kræve ændrede regler. Men reformen stiller et ubønhørligt krav til kommunerne om at være offensive i deres ledelse, serviceudvikling og produktudvikling. Denne form for partnerskab er et middel til at nå det overordnede mål.

Erik Fabrin ønsker også at udvikle det nuværende aftalesystem med staten for at forhindre tilsvarende dramatik som i sensommeren med strejker og blokader af daginstitutioner.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fabrin-foreslaar-nye-kommunale-eksperimenter

GDPR