FAABORG-MIDTFYN: Gertrud Hvidberg-Hansen stopper efter seks et halvt år som direktør for Faaborg Museum for at blive ny direktør for Glyptoteket i København med tiltrædelse 1. marts. Det skriver Fyns Amtsavis.
- Nogle siger jo ligefrem, at Faaborg er en slags mini-udgave af Glyptoteket. De to museer har det til fælles, at de er rundet af samme tid. Begge er samlingsmuseer, og de er begge rundet af industrimæcener. Af brygger Jacobsen i København og af Mads Rasmusen med konserves og vin i Faaborg, siger Gertrud Hvidberg-Hansen.
Hun har tidligere lavet forskningsprojekter om dansk guldalder, som Glyptoteket også har meget af. Gertrud Hvidberg-Hansen er 51 år og fra Aarhus. Hun er uddannet cand.mag. i kunsthistorie og fransk fra Aarhus Universitet. Hun begyndte sin museumskarriere i 1998 som inspektør på Trapholt i Kolding. Fra 2000 inspektør og siden overinspektør på Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer. Fra 2013 direktør for Faaborg Museum.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.