Få kommuner udnytter geodata

Selv om mange godt kan se fidusen, er der lang vej igen, før offentlige myndigheder for alvor får taget den mere strategiske anvendelse af geodata-teknologien til sig. Det viser en ny analyse gennemført af CED - Center for Digital Forvaltning - blandt 64 kommuner og 21 statslige myndigheder.

Kun hver ottende myndighed kan således bryste sig af at have indgående erfaring med strategisk brug af geodata uden for de klassiske teknik- og miljø-discipliner, mens over halvdelen så småt er ved at gøre sig erfaringer hermed. Mere end hver fjerde myndighed har endnu ingen erfaringer med en sådan bredere anvendelse, men vil gerne have det.

- CEDI's analyse peger på organisatoriske udfordringer som årsag til, at geodata-teknologi ikke bliver brugt mere til effektivisering, siger senioranalytiker Kristoffer Nilaus Olsen.

- Det skyldes, at mange myndigheder finder det svært at etablere og fastholde tværorganisatorisk forankring og opbakning til geodataprojekter, men også, at kompetencen til at definere et geodataprojekt ikke er til stede i eksempelvis kommunernes fagforvaltninger.

Mere rationel ressourceallokering
Frontløberkommuner har vist, at man med geodata-analyser kan forudsige udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge og løbende foretage en mere rationel ressourceallokering og udgiftsstyring, hvilket er en udfordring, som mange kommuner slås med i disse år.

Tilsvarende viser erfaringer på ældreområdet, at det er muligt at tilrettelægge hjemmeplejebesøg hos brugerne mere intelligent og dynamisk ved at bruge almindelig teknologi til ruteplanlægning, som de fleste af os kender fra eks. Krak og Google Maps.

Det er imidlertid de færreste kommunale effektiviseringskataloger, der gør brug af de nye digitale muligheder, hvor man med online-kort kan få overblik over den geografiske fordeling i kommunens ressourcetræk, og hvordan den udvikler sig over tid.

jos