Efter kommunalvalget er andelen af personer med etnisk minoritetsbaggrund i byråd og kommunalbestyrelser steget en smule. Det viser en undersøgelse lavet af Institut For Menneskerettigheder.
4,3 pct. af medlemmerne i landets byråd har nu etnisk minoritetsbaggrund. Det er en stigning med 0,6 procentpoint i forhold til valget i 2017. Samlet set udgør personer med etnisk minoritetsbaggrund 8,7 pct. af befolkningen.
Men er der stadig for få med en anden baggrund end dansk i lokalpolitik. Det mener Nikolaj Nielsen, som er ligebehandlingschef i Institut For Menneskerettigheder.
- Det er et problem, at der er så få med etnisk minoritetsbaggrund i lokalpolitik, da man som minoritet har et andet erfaringsgrundlag end majoriteten.
- Derfor risikerer man, at en gruppe borgere i hver kommune ikke føler sig hørt af byrådet, siger han.
Fordi stigningen på 0,6 procentpoint er så lille, er det i Nikolaj Nielsens øjne svært at vurdere udviklingen.
- Det er svært at se, om der er tale om en tendens, eller om det bare er en tilfældighed, siger Nikolaj Nielsen.
Usikker metode
I undersøgelsen har Institut For Menneskerettigheder taget alle valglister og optalt politikere med navne, der klinger ikkevestligt.
En metode, som instituttet erkender har flere usikkerheder. Blandt andet fordi der kan være kandidater, som kommer fra en ikkevestlig baggrund med et danskklingende navn og omvendt.
Men det er reelt den eneste metode, der findes, forklarer Nikolaj Nielsen.
Han siger, at der er flere årsager til, at der ikke er flere politikere med etnisk minoritetsbaggrund i kommunalpolitik:
- Det er sværere at gøre sig gældende inden for politiske områder, der ikke omhandler blandt andet integration. Folk forventer, at du har en holdning til eksempelvis forholdene i Mellemøsten. Selv om du måske er gået ind i politik for at forberede vejene i din kommune, siger han.
Det viser en anden undersøgelse lavet af Institut For Menneskerettigheder, hvor 22 politikere og tidligere politikere med etnisk minoritetsbaggrund er blevet spurgt om de udfordringer, de oplever i politik.
I undersøgelsen svarer flere også, at de har modtaget trusler eller er blevet udsat for chikane på nettet.
- Der er et større pres, og der er en række udfordringer, som man ikke har, hvis man stiller op som en midaldrende mand med majoritetsbaggrund. Det er klart, at det er noget, der kan afholde nogle fra at stille op, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
