
I alt 28 coronarelaterede dødsfald er registreret over de seneste tre dage, viste det sig, da Statens Serum Institut med nogen forsinkelse frigav tirsdagens coronatal, efter at driftsforstyrrelser de to foregående dage havde forhindret registrering af dødsfald.
De 28 nu registrerede dødsfald fordeler sig med syv lørdag, seks søndag og 11 mandag og de resterende som korrektioner af tallene for forskellige dage bagud i tiden. Det, der er værd at lægge mærke til, er, at tallene overordnet viser en faldende tendens.
Overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for landets intensiv- og anæstesilæger og i øvrigt folketingskandidat for De Konservative, kalder det "et komfortabelt sted" med en belastning på niveau med et år med en slem influenzaepidemi, siger han til Ritzau.
Også antallet af indlagte er faldet, det er nu 371 og på niveau med midten af december. 74 af de indlagte er på intensivafdeling, og af dem er 53 i respirator. Begge tal er én højere end i går.
Smitteprocenten er 0,43 pct., lidt lavere end gårsdagens 0,46 pct. men det samme som ved sidste uges begyndelse. 12 kommuner er nu under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 200.000 personer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.