Af Paul Hegedahl
Thomas Larsen, Bjarne Steensbeck og Bjarke Ørsted:
'Borgen. Christiansborg i 100 år';
Gyldendal 2007.
Udgivet med støtte af Realdania.
283 s., indb., 28 x 28,5 cm, mange fotos.
kr. 299,00 inkl. moms.
ISBN: 978-87-02-05968-7.
Målet med bogen
Det klare mål med bogen er naturligvis at tegne et grundigt og nuanceret billede og en spændende beretning om vore dages Christiansborg, som i efteråret 2007 blev 100 år. Og det er netop det nuværende Christiansborg, der berettes om. Om livet - hele livet i det samlede bygningskompleks. Målet er - i ord og billeder - at føre læseren fra kælder til kvist, fra de mest ydmyge rum til de kongelige lokaler og statsministerens kontor. Forfatterne har også som mål at beskrive 'nerven i Huset' det politiske arbejde i Folketinget og vise, at Danmark har et levende folkestyre.
Og så har de et mål mere - som også kan udtrykkes som et af målene med denne anmeldelse - at give alle lyst til at besøge Christiansborg og opleve den i al sin mangfoldighed og betydning for landet.
Bogens indhold
Ud over forfatternes forord, deres tak og præsentationen af dem, er der fem afsnit i 'Borgen. Christiansborg i 199 år':
Christiansborg
Borgen
Folketinget
Ingen over og ingen ved siden Folketinget
Salen
Klanerne på Borgen
Et blodigt håndværk
Statsministeriet
Statsministeriet
Hjørnekontoret
I spidsen for nationen
Kongemagten
Fra kongemagt til folkestyre
Dronningen
Et hus på mange ben
Den 4. statsmagt
Logebrødrerne på Borgen
Spindoktorernes indmarch
To bøger i én
I virkeligheden er denne bog to bøger i én - og det er tilsyneladende ikke gået op for så mange, når man læser omtalerne af den. Den er på den ene side det, man på nudansk kalder en 'coffee-table book' med fotos, der er af både fremragende teknisk kvalitet og spændende på mange måder, ledsaget af en interessant tekst om Christiansborgs historie og arkitektur. Den anden side er en særdeles klar og skarp tekst, der går tæt på i beskrivelsen af det politiske liv og dets udøvere her og nu - og hvor forfatterne i vid udstrækning lader politikerne selv komme til orde. Så den giver læseren udbytte og indsigt på mange områder.
En trykkoger
I kapitlet 'Ingen over og ingen ved siden af Folketinget' skildres dagligdagen og Folketingsåret for politikerne og spillet om magten. Det er en på en gang objektiv, venlig og skånselsløs beskrivelse af arbejdet - med eksempler fra både nutid og den nære fortid.
Sven Auken citeres for udtalelsen, at Christiansborg er en 'gigantisk trykkoger af mennesker', der er tiltrukket af eller betalt af magten. I alt bevæger cirka 1.200 mennesker sig rundt i bygningen på en almindelig hverdag. Folketingets tidligere formand, Erling Olsen, har beskrevet Christiansborg som magtens korridorer, der er en kæmpemæssig labyrint, hvor alverdens godtfolk færdes, fordi de vil opnå noget, og sagde han: 'Det kan de også. Men kun hvis de kender vejene ud og ind og forstår de kræfter, der driver strømmene gennem labyrinten. Ellers ender de nemt i en blindgyde'. Og her kan man jo så ikke lade være med at tænke på alle de lokalpolitikere, der nødvendigvis også skal opnå noget ved kontakterne med Christiansborg - men ikke engang er i nærheden af labyrinterne. Måske kan det skabe mere klarsyn at være på afstand?
En lang række oplysninger får en almindelig borger til at spekulere over, hvor dybtgående og dermed seriøst arbejdet kan udføres. På et folketingsår er der 101 mødedage. I folketingssamlingen 2006-07 nåede antallet af lovforslag op på hele 213 - for de 107 forslags vedkommende var der kun tyve dage til at færdiggøre dem.
I folketingsåret 2002-2003 blev der stillet i alt 13.650 spørgsmål til ministrene. Der gives eksempler på nogle af disse spørgsmål - som det siges på en anden dansk borg: Resten er tavshed.
Helge Adam Møller gjorde for et par år op, at han på en enkelt dag modtog 1.850 sider - og i dag er det jo nok dels mere dels en betydelig mængde via email.
Hertil kommer - for mange medlemmers vedkommende - et stort antal henvendelser fra medierne. Det er nok de færreste af dem, bortset fra i de seneste par år, et par enkelte ministre, der siger nej til den mulighed.
Der er da også en politiker, der i bogen ærligt siger: 'Ja, nogle gange, så stemmer jeg i folketingssalen uden at have læst loven - - -'. Forfatterne siger lige ud, at der faktisk er en hel del politikere, der ikke forstår det hele!
Søren Pind er refereret i bogen for følgende beskrivelse af livet på Christiansborg i en weblog: 'På Christiansborg er ordførerne konger over deres områder. Ministrene ligeså. Og resten har blot at klappe hælene sammen, men over for omverdenen at udstråle overskud og påstanden om, at man skam har indflydelse på rigets ve og vel. For det forventer folk'. Og: 'Problemet er naturligvis også, at mange folketingsmedlemmers fineste pligt jo blot er at sidde og vente eller rende til møder, hvor de egentlig ikke har noget at bestille'.
Tillid og samarbejde
Det understreges flere gange i bogen - med eksempler - at tillid er et nøgleord i det politiske arbejde på Christiansborg. Man skal kunne stole på, at en aftale er en aftale. Under de drabelige mediehistorier, siger forfatterne, trives en større fortælling, som handler om det fremadskridende, fredsommelige arbejde for at skabe resultater. Selv politikere fra partier med diametralt modsatte synspunkter respekterer hinanden og har tillid til de aftaler, der indgås. Det handler også om, at landspolitikerne på mange måder er enige om de grundlæggende ønsker om samfundets udvikling. Lidt misantropisk kan man sige, at udviklingen og tilliden i nyere tid heller ikke har været udsat for de helt store prøver.
Men i bogen er der alligevel adskillige konkrete eksempler på situationer, hvor de enkelte politikere og partierne har følt den forudsatte tillid groft svigtet. Bl.a. da Poul Schlüter i 1993 gik af som statsminister uden at udskrive valg, hvilket Uffe Ellemann-Jensen opfattede som løftebrud.
Så det er ikke damete med blødt brød
- som forfatterne refererer Ritt Bjerregaard for at sige om det politiske håndværk. Og de går endnu videre ved at kalde et markant afsnit for 'Et blodigt håndværk', hvor der gives en række eksempler fra nutidens politiske historie om svigt og mistillid mellem politikere fra forskellige partier - men også fra de indbyrdes magtkampe i partierne. Der trækkes paralleller til Niccolò Machiavellis berømte værk 'Fyrsten' fra begyndelsen af 1500-tallet. Mere nutidigt citeres Per Stig Møller: 'Man maler sig selv rosenrød; man fortier egne planer; og man nedvurderer sin modstander'.
Denne åbenhed om, hvor de mørke sider ved politik, er ikke almindelig. Men, Per Stig Møllers far, Poul Møller, var jo tilsvarende klar i mælet i sin bog 'Politik på vrangen', Stig Vendelkærs Forlag 1974. Han kendte jo også om nogen vrangsiderne. I 1971 måtte han - ikke mindst på grund af
manglende fysisk og mental robusthed trække sig som finansminister og forlade Folketinget.
Fra 1979 til 1986 kom han tilbage på den politiske scene som medlem af Europa-Parlamentet og fik ved det første direkte valg i 1979 omkring 150.000 stemmer - det største stemmetal nogen dansk politiker på daværende tidspunkt havde fået. Han blev i øvrigt en af Parlamentets næstformænd.
Men håndteres disse opgør ikke fornuftigt, siger forfatterne, reagerer vælgerne som regel konsekvent. De straffer prompte de politikere, som synes mere optaget af at udkæmpe magtkampe end af at skabe resultater - og mon det dog ikke også er på samme måde i lokalpolitik?
Egekævlen
Hele bogen er gennemvævet af små anekdoter og større fortællinger, der på hver sin vis fortæller om det danske folkestyre. I kapitlet om folketingssalen fx fortælles det, at talerstolen, der er det helt centrale møblement, har en særlig historie. Den er hovedsageligt fremstillet af en stor gammel egestamme fra en stubmølle på Møn. Møllen blev købt af venstrelederen Frede Bojsen, som så gav stubben fra møllen til Folketinget med ordene: 'Jeg sender hermed en egekævle, som I kan kævle videre på'.
En planlagt ombygning af folketingssalen i 2005 blev forpurret af Poul Nødgaard, medlem af Folketingets præsidium med bemærkningen: 'Man bygger da heller ikke inde i Roskilde Domkirke'.
Der er også en herlig beretning om 'Blomsterfrisen', som blev malet af Rasmus Larsen, 'Den onde maler', fra 1918-1921. Mange kender de bemærkninger, han skrev mellem blomsterne. Fx 'Ikke enhver høne, der kagler, lægger et æg'.
Familieklanerne
Det skal nævnes, at et kapitel handler om en af denne anmelders yndlingsfobier - som måske er mere følelses- end forstandsmæssig funderet: 'Klanerne på Borgen'. Forfatterne skriver, at intet dansk politisk dynasti kan overgå stråleglansen fra fx den amerikanske Kennedy-klan eller Bush-klanen; men at der her i landet også findes et bemærkelsesværdigt stort antal familier, som overleverer politisk magt og indflydelse til nye generationer. Flere af disse har i dag 3. generation placeret på Christiansborg - foruden flere andre steder rundt om i dansk politik. Mange af disse familiers 'stamtræ' gennemgås i bogen og deres karrierer og personligheder på godt og ondt beskrives - her skal ingen nævnes - det ville tage for meget plads op. Men antallet af sådanne familier, deres medlemmer og sammenvævningen er overraskende stort.
Der gives argumenter for, hvorfor det forholder sig sådan. Repræsentanter for de politiske familier giver deres forklaringer. Bogens forfattere vover sig ud i på et sted at sige, at ‘ - et vue ud over familiernes position næsten kan give associationer i retning af en sydamerikansk bananrepublik' så sammenvævet så dansk politik sig ud i slutningen af 1990'erne. Det ser ud til, at der er sket en opblomstring igen i disse år. For nu at vove sig videre ud ad sporet om det karakteristiske ved sydamerikanske regimer, må man jo medgive, at det jo da heldigvis ikke er så ensporet som i fx Gabon i Afrika. De forskellige familier i Danmark repræsenterer meget forskellige partier. Men sundt kan det af mange årsager ikke være. En årsag er, at familiemedlemmerne næppe når at lære den almindelige borgers daglige liv at kende på grundig vis, inden de sætter sig på de betroede poster.
I bogen citeres David Rehling, Information for følgende betragtninger fra en leder: 'Og det er ilde. Enhver, der har deltaget i foreningsarbejde, har kunnet erfare, hvorledes familiebånd spiller en distraherende rolle i beslutningsgangen. De giver enten et vist automatisk sammenfald i synspunkter eller - endnu mere pinligt - det automatisk modsatte. Under alle omstændigheder kan andre føle sig utrygge ved hvilke lodder, der ligger i vægtskålen'.
Fra kongemagt til folkestyre
Kapitlet om 'Fra kongemagt til folkestyre' er både en historisk interessant gennemgang af udviklingen, en klar udlægning af den reelle jura i forholdet mellem kongemagt og folkestyre, hvor de pompøse udtryk i Grundloven om Kongens rolle bliver sat i det rette perspektiv - og samtidig er det temmelig aktuelt netop nu, hvor der er stadig stærkere diskussion om revision af Grundloven. Fx er der erfarne politikere, der gerne ser 'Dronningerunden' i forbindelse med valg afskaffet, så Folketingets formand leder forhandlingerne om ny regering. Her i bogen kommer mange meninger frem - både fra politikere og fra Dronningen.
Forfatterne fortæller også om, hvordan Dronningens kabinetssekretær dr. jur. Niels Eilschou-Holm spillede en afgørende rolle i forbindelse med den måde Poul Schlüter valgte at gå af på 14. januar 1993.
Og, igen temmelig aktuelt, beskrives hvordan Kronprins Frederiks varme ønske om at indtræde i IOC kan medføre en forfatningskrise, hvis det betyder, at han i givet fald kommer til at repræsentere holdninger, der ikke er i overensstemmelse med officiel dansk politik. Og her kan man vel så tilføje, at skulle regeringen alligevel bøje sig for ønsket og gå stille med dørene i tilfælde af uenighed, demonstrerer afstemningen om ligestillingen i Kongehuset, at en meget stor del af danskerne ikke vil se med milde øjne på det - og det kan så medføre en krise for både regering og Kongehus.
Der er et fint og åbenhjertig interview med Dronningen om Kongehusets forhold til Christiansborg - i flere perspektiver. Og det viser, sammen med det indledende afsnit af kapitlet, at balanceakten mellem folkestyret og kongemagt endnu fungerer.
Logebrødrerne på Borgen - og Spindoktorernes indtog
Enhver journalist kan ved at vise pressekort få adgang til Folketinget. I dag har 200 journalister såkaldt privilegeret adgang til Christiansborg, det vil sige, at de har adgangskort til Folketinget og kan søge om fast kontorarbejdsplads i huset, hvor der er omkring 100 faste journalistarbejdspladser. De journalister, hvis hovedbeskæftigelse det er at dække arbejdet i Folketinget er samlet i Folketingets Presseloge, der blev stiftet i 1918. De kan således forhandle samlet med Folketingets præsidium om en række sager.
En international betegnelse for medierne/journalisterne i samspillet med den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt er 'den fjerde statsmagt'. Googler man disse ord på dansk kommer der næsten 60.000 links frem. Det er et begreb, der er stærkt diskuteret. I denne bog er der - meget naturligt med forfatternes baggrund et kapitel om Den Fjerde Statsmagt. Det er næsten en tredje bog i bogen. Kapitlet indledes med at citere Poul Schlüter, som i slutningen af 1980'erne kaldte pressen for 'den fordømmende magt'. Der er en række saglige betragtninger i kapitlet om forholdet mellem politikere og presse - og dermed om kommunikationen til samfundet i almindelighed. Det helt specielle ved den danske model er, at politikere og presse så at sige har bofællesskab. Det giver anledning til mange overvejelser om objektivitet - men forfatterne af denne bog er overbeviste om, at der ikke findes en sammenspisthed.
Med den største læsergruppe af dknyt.dk i tankerne, kan det anbefales også lokalpolitikere (og deres embedsmænd), der jo også går balancegang med den respektive lokale presse, at læse de sobre betragtninger.
Desuden omfatter dette kapitel et særdeles læseværdigt afsnit om Spindoktorernes indtog, hvor der gøres rede både for den historiske udvikling, den nuværende situation og de principielle problemer.
Om forfatterne og fotografen
Bjarke Ørsted har arbejdet som professionel fotograf siden 1991. Efter uddannelse i Det Berlingske Hus blev han selvstændig i 2007. Han har erfaringer fra både udlandsreportager, krigsreportager og indlands-pressefotografi. Han har bl.a. rejst og fotograferet meget i det tidligere Østeuropa og på Balkan. Han rejser i dag også i Italien, Grønland og Afrika. Han har fået priser for Årets pressefoto 1989/90, Årets sportsbillede 1992/93 og Årets portræt 1993/94.
Thomas Larsen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, 1988. Han er redaktør og politisk kommentator på Berlingske Tidende og en af de mest benyttede politiske analytikere i radio og tv. Thomas Larsen er forfatter og medforfatter til en række biografier og portrætbøger om politikere og andre personligheder. Han forelæser om politik og journalistik på læreanstalter og er kursusleder på Update - Center for journalistisk kompetenceudvikling. Thomas Larsen fik i 1995 tildelt et Marshall Memorial Fellowship i USA og i 1999-2000 var han John S. Knight Fellow på Department of Communication, Stanford University, USA.
Bjarne Steensbeck er BA i statskundskab og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, 2000. Han er politisk reporter på Christiansborg, først på Politiken og siden 2006 på Berlingske Tidende. Bjarne Steensbeck har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde. I 2000 fik han Tuborgfondens erhvervspris for en artikelserie om indvandrere, der, efter talrige jobafslag i Danmark, gjorde stor karriere i udlandet. I 2003 fik han Fjæsingprisen af Folketingets Presseloge for en artikelserie om mobning i folketingssalen og i 2007 'den lille Cavlingpris', Kristian Dahls Mindelegat for sin dækning af det politiske stof.
Fotos og tekst
En af de meget spændende dimensioner ved dette værk er de mange fotos - det er der naturligvis så mange bøger af lignende art, der har, men her er vinklen levende og uhøjtidelig, så man får et ægte indtryk af - lad os driste os til at sige kulturen på stedet. Både den nedarvede og den helt nutidige.
Der er i øvrigt også en del fotos af den megen kunst, der findes på Christiansborg. Et menneske, der har haft sin gang på Christiansborg siden sin barndom, Niels Helveg Petersen siger i sin anmeldelse af 'Borgen. Christiansborg i 100 år' i 'Journalisten': 'For os, der arbejder på Borgen, er det smukke billeder fra vores hverdag. For dem, der ikke kender dagliglivet på Christiansborg, er det et stærkt og autentisk indtryk af et slot, der også er en travl arbejdsplads med mangfoldige aktiviteter. Jeg bilder mig ind, at jeg kender Christiansborg temmelig godt. Også for mig er der hjørner, som Bjarke Ørsted har fundet, og som jeg aldrig har set før, for eksempel billeder fra køkkenet ved de kongelige repræsentationslokaler. Billederne fra Borgen er alle pengene værd. De beretter mere end mange ord om Borgens mangfoldighed og særlige stemning.
Og Niels Helveg Petersen siger også: 'De forbindende tekster, skrevet af Thomas Larsen og Bjarne Steensbeck, følger billederne godt op. Der berettes levende og grundigt om dagligt liv på Borgen, men hvor billederne med sikkerhed vil have almen interesse også om 10, 20 og 30 år, er dele af teksten bundet til en tid og til de mennesker, der færdes der i dag. Den vil nok forekomme mindre almen og mindre interessant om for eksempel 10 år. Det er ingen bebrejdelse, kun en konstatering af at billeder kan noget, som tidsbundne tekster ikke kan'. Det kan Niels Helveg Petersen jo have meget ret i. Fx er Anders Fogh Rasmussen fyldigt omtalt, da han jo var statsminister, da bogen udkom, medens den nuværende statsminister glimrer ved sit næsten totale fravær.
Det skal imidlertid da understreges, at der, som sagt, på mange måder er tale om (mindst) to bøger i én og at teksten i begge dimensioner er særdeles velskrevet, levende og vedkommende - en meget stor del af den spændende historiefortælling. Og fotos kan også pludselig - i nogle få tilfælde - forekomme som nutidshistorie og måske som kommentar til nutidshistorien. Fx er der på side 224 et foto af politiet chefer, der står i døren på vej til en gallabegivenhed med kongehuset. Forrest står to, nu forhenværende - den ene endog meget forhenværende - øverste chefer i al deres galla og tingel-tangel.
Bogen kan med udbytte læses i flere perspektiver. I virkeligheden burde den have skabt meget større debat ved udgivelsen, hvis den ikke bare var blevet købt til 'pænt brug'. Den er på alle måder værd at stifte bekendtskab med.
Besøg Christiansborg - måske i sommerferien
For enhver er Christiansborg et besøg værd. Hvert år besøger 80.000 mennesker Christiansborg i forskelligt ærinde. Mange kommer for at deltage i omvisninger. Der er mulighed for selv at gå rundt og for at komme på guidede rundvisninger. Man kan besøge de Kongelige Repræsentationslokaler og Riddersalen - hvor Bjørn Nørgaards gobeliner, der blev lavet i forbindelse med Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990, hænger (ikke adgang når lokalerne bruges til repræsentative formål). Og under det nuværende Christiansborg Slot ligger ruinerne af Biskop Absalons borg og Københavns Slot. Her kan man blandt andet se resterne af den ringmur, der engang omgav borgen, samt en såkaldt holkebrønd. Ruinerne er fra 1100-tallet.
Her kan man få mange oplysninger om Christiansborg
Oplysninger om omvisninger i ferieperioder
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.