ESBJERG: Årets budgetaftale i Esbjerg er, som alle de foregående budgetter i denne valgperiode, indgået af den faste stok bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF og Borgerlisten (eks-K), denne gang suppleret med Enhedslisten, mens det sidste år var Liberal Alliance, der var med. I år er LA ude, og det er som altid også Liberalt Folkeparti (eks-DF).
2018-budgettet nyder godt af en nem besparelse på 51 mio. kr., som kommunen ikke skal bruge på de flygtninge, der alligevel ikke kommer, efter at skønnet for antallet er sat ned. Besparelsen her giver luft til forskellige forbedringer i den borgrnære velfærd, eksempelvis gøres en midlertidig opnormering med 13 medarbejdere i familierådgivningen nu permanent.
På anlægssiden er der blandt andet en ramme på 59 mio. kr. til styrkelse af folkeskolen, 37 mio. kr. til en ny hangar i Esbjerg Lufthavn og 8 mio. kr. til at færdiggøre brostensbelægninger i Ribes middelaldergader, idet alle de nævnte beløb er fordelt over budgetåret og overslagsårene. Der er også afsat 3 mio. kr. til at arbejde for, at Esbjerg endnu en gang kan blive værtsby for Tall Ships Races i 2022 - og en fodnote der fortæller, at hvis det lykkes, skal der sættes 7 mio. kr. af til det i 2022, som jo først er efter overslagsårene.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.