ESBJERG: Esbjerg vil nu forsøge at reducere antallet af indbrud og rekruttere flere nabohjælpere. Sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi og kampagnen Bo trygt vil Esbjerg over de næste fem år øge trygheden i kommunen.
Målet med projektet "Bo trygt i Esbjerg" er blandt andet, at antallet af indbrud skal ned under 230 om året. Sidste år blev der begået 313 i kommunen. Desuden skal nabofællesskabet også styrkes ved at rekruttere 8.000 nye nabohjælpere. I forvejen er der 4.683 tilmeldt i Esbjerg.
For at nå i mål vil partnerskabet udsende et spørgeskema til 6.000 udvalgte borgere i kommunen, der skal svare på, hvordan de vurderer trygheden i kommunen og på spørgsmål om sikring af deres bolig mod indbrud. Spørgeskemaet vil indgå som en årlig undersøgelse af effekten af Bo trygt-indsatsen.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) håber på, at borgerne vil deltage i projektet, der slutter i foråret 2026.
- I Esbjerg Kommune har vi en klar ambition om at bringe antallet af indbrud endnu længere ned og gøre kommunen til et endnu tryggere sted at bo i. Vi har i denne sammenhæng brug for borgernes mening. Og derfor håber vi, at alle tager godt imod spørgeskemaundersøgelsen og deltager, siger han.
Kampagnen Bo trygt er et initiativ fra TrygFonden og Realdania med Bolius og De Kriminalpræventive Råd. På landsplan har den til formål, at bringe antallet af indbrud i Danmark ned fra 29.000 i 2018 til under 10.000 i 2023.
jeg
Udviklingen i antallet af indbrud i private boliger i Esbjerg Kommune de seneste fem år:
- 2016: 707
- 2017: 571
- 2018: 569
- 2019: 480
- 2020: 313
Kilde: Esbjerg Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.