ESBJERG: Økonomiudvalget i Esbjerg har sagt ja til at få udarbejdet en masterplan for en kunstig havne-ø i projektet Esbjerg Strand, der ud over lystbådehavn, rekreative og maritime funktioner, grønne områder, badeanlæg og domiciler også skal indeholde boliger.
Det oplyser JydskeVestkysten, efter næsten to år lange undersøgelser nu er klar med konklusionen: Halvdelen af den 60.000 kvadratmeter store havne-ø kan uden problemer med støj, støv og lugt rumme boliger, hvis de placeres på de nordligste arealer på øen.
Også S-gruppen, der tidligere har været skeptiske over for boliger på øen, er nu med i beslutningen.
Det fremgår af sagsfremstillingen, at kommunen er blevet præsenteret for en plan fra Education Esbjerg, der har midler fra kommunen, erhvervslivet og en række fonde i ryggen.
Planen går ud på et fyrtårsprojekt om at etablere et nyt uddannelsestilbud på universitetsniveau med fokus på internationalt niveau, tæt erhvervstilknytning og studiemiljø for 2-3.000 studerende, der kan gøre sig klogere samtidig med, at de har adgang til vandsport og friluftsliv lige uden for døren.
Fyrtårnsprojektet tænkes placeret på havneøen i form af et bygningskompleks, ligesom der også er planer om et nyt maritimt center.
Arkitektfirmaet BIG er udset til at tegne byggeriet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.