Esbjerg presser nu 48 ulovlige vintercampister

KORT NYT6. DEC 2019 11.32

ESBJERG: Esbjerg Kommune går nu hårdt til 48 beboere, som bor ulovligt i vinterhalvåret på Esbjerg Camping i Sædding, skriver JydskeVestkysten. Flytter de ikke, anmelder kommunen dem til politiet, så de kan forvente retssag og tvangsbøder, ligesom ejeren Lars Bendixen risikerer at få trukket sin tilladelse tilbage, hvis ikke reglen om højest 15-20 dages campering i vinterhalvåret bliver overholdt.

Kommunens Plan og Miljøudvalg sagde i denne uge ja til, at fastliggerne på campingpladsen kan ende i retten, hvis ikke de flytter inden de varslede datoer. Mange har boet der fast gennem flere år og bryder således sommerhusloven ved at bo fast i vinterhalvåret, men er ikke flyttet trods breve og påbud fra kommunen.

- Mange af disse mennesker har boet her i over 20 år. Men det må de pludselig ikke mere, fortæller Esbjerg Campings ejer, til avisen, der er bekendt med, at kommunen allerede i 2016 vidste, at der boede 30 personer med folkeregisteradresse på pladsen uden at gribe ind. Fem TV2-udsendelser 'Trailerpark Danmark' i sommeren 2019 var med til at pege på problemet.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt