ESBJERG: I en kritik af den kommunale ledelses håndtering af en fyret ansats chikane- og mobbesag beder byrådspolitiker Anne Marie Geisler Andersen (R) nu det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen vurdere sagen, skriver Esbjerg Ugeavis.
Den nu fyrede klagede for to år siden over mobning og chikane fra sin daværende chefs side - og mistede siden sit job. I forløbet var Geisler bisidder for den ansatte ved et møde, hvor kommunaldirektør Rikke Vestergaard og borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) deltog.
Geisler kritiserer blandt andet manglende journalisering, referater, begrundelser, partshøring og notatpligt samt afslag på aktindsigt i behandlingen af den ansattes egen klagesag. Hun henviser til kommunens egne retningslinier for at håndtere sager om mobning, hvor det blandet andet hedder, at ”Ofrets oplevelse af handlingen er afgørende”.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.