
Det er ifølge Allerøds borgmester, Erik Lund (K), direkte misinformation af Folketingets finansudvalg, når Skatteministeren hævder, at 'Vi inddriver al gæld til kommunerne'.
- Sandheden er, at SKAT tilbagesender mange restancer til kommunerne med besked om, at de ikke kan inddrive dem. Mange af de restancer, der tilbagesendes til kommunerne er end ikke forældede, skriver Erik Lund i en pressemeddelse.
Ifølge Erik Lund er restancerne til det offentlige steget til uanede højder, efter SKAT har overtaget restanceinddrivelsen fra de kommunale pantefogeder.
- Det er ubegribeligt, at en skatteminister lader sig trække så grundig rundt i manegen af sine embedsmænd, når vi i kommunerne kan dokumentere, at ministeren ikke har ret, skriver Erik Lund
Han undrer sig over, hvor længe landets lovlydige borgere skal finde sig i, at restancerne til det offentlige er steget til uanede højder, og SKAT ikke magter at løfte den inddrivelsesopgave, som de overtog fra kommunerne.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) sagde på et samråd i finansudvalget tidligere på ugen, at de kommunale restancer på 8,8 mia. kr. er under 'aktiv inddragelse'. Han pegede samtidig på, at inddrivelsen af nogle restancer kan være sat i bero i en periode, fordi skyldneren mangler betalingsevne, eksempelvis på grund af arbejdsløshed.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.