Siden SKAT overtog opgaven med at inddrive borgernes gæld til kommunerne i 2005, er gælden bare vokset. I dag har landets kommuner restancer for milliarder af kroner liggende hos SKAT - penge som kommunerne i stedet kunne have brugt på fx skoler, dagsinstitutioner eller de ældre.
K5 kommunerne - Køge, Næstved, Roskilde, Slagelse og Holbæk - retter nu en direkte henvendelse til skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), hvor de opfordrer SKAT til at opprioritere opgaven med at inddrive penge, som borgere skylder kommunerne, lyder det fra Køge Kommune.
- Vi har simpelthen ikke råd til at undvære de penge, som borgerne skylder os. Det handler om alt fra biblioteksbøder til sager om socialt snyd, hvor borgeren fx har fået udbetalt boligstøtte, som de ikke havde ret til. Samtidig underminerer det folks retsfølelse, når de kan se, at andre bare slipper for at betale, hvad de skylder, siger Køges borgmester, Marie Stærke (S), på vegne af K5-borgmestrene.
I september lancerede SKAT projekt 'Rent bord', hvor 20.000 borgeres restancesager behandles. SKAT forventer at eftergive det meste af gælden på kommunernes vegne, fordi borgeren indenfor de sidste tre år ikke har været i stand til at betale. Men ofte er der tale om gæld, som kommunerne aldrig selv ville have afskrevet - og dermed også penge, som kommunerne nu mister.
I henvendelsen til skatteministeren opfordrer de fem borgmestre på det kraftigste til, at 'Rent bord' erstattes af mere konstruktive tiltag, som reelt bidrager til at nedbringe borgeres gæld til kommunerne.
- Det er vores klare opfattelse, at der er tale om et kosmetisk afskrivningsprojekt, som alene har til formål at nedskrive kommunernes samlede tilgodehavender i statistikken, skriver borgmestrene fra Køge, Næstved, Roskilde, Slagelse og Holbæk i brevet til skatteminister Thor Möger Pedersen.
K5 kommunerne fremlægger i deres henvendelse til ministeren en række konkrete eksempler på krav, som kommunerne har modtaget retur fra SKAT til afskrivning. Eksempler, hvor kommunerne mener, at SKAT foretager uretmæssige afskrivninger af beløb, som kunne være inddrevet. Det drejer sig fx om gæld for personer, som pt. er på SU eller på barsel, men som i nær fremtid må forventes at få mulighed for at betale, og bedragerisager, hvor kommunerne gerne vil fastholde restancen som led i kommunens indsats mod socialt snyd.
De slap for at betale
- En 25-årig studerende skylder kommunen 9.445 kr. vedrørende for meget udbetalt boligsikring. Pågældende vurderes ikke at have haft betalingsevne de sidste 3 år, da pågældende har været på SU. SKAT afskriver kravet med henvisning til Inddrivelsesloven § 16.
Kommunen ser ikke inddrivelsen formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen, da det må forventes, at pågældende inden for de næste par år kommer i arbejde.
- En 25-årig kvinde har gennem de sidste par år fået tre børn. Hun har aldrig betalt for børnenes pasning. Hun skylder kommunen 34.800 kr. i daginstitution og 5.250 kr. i gebyr. Moderen vurderes ikke at have haft betalingsevne de sidste 3 år, da hun har været på barselsdagpenge. SKAT afskriver gebyrerne med henvisning til Inddrivelsesloven § 16.
Kommunen ser ikke inddrivelsen formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen, da det må forventes, at moderen inden for de næste par år kommer i arbejde igen.
- En 37-årig er mistænkt for socialt bedrageri af kommunen for 70.000 kr. Kommunen har sendt sagen til inddrivelse hos SKAT. Pågældende vurderes ikke at have haft betalingsevne inden for de sidste 3 år. SKAT afskriver kravet med henvisning til Inddrivelsesloven § 16.
Kommunen ser ikke inddrivelsen formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Kommunen mener derimod, at afskrivningen modarbejder indsatsen mod socialt bedrageri.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
