dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Mette Laurberg bliver ny gruppeformand og politisk leder for Socialdemokratiet i Gladsaxe.
PR

Gladsaxes borgmester trækker sig som leder

Trine Græse (S), som mistede borgmesterposten til SF, vil ikke være spidskandidat igen. Nu er afløseren fundet, og hun er helt nyvalgt.
21. NOV 2025 13.17

GLADSAXE: Trine Græse (S) må fra nytår overgive borgmesterposten i Gladsaxe til Serdal Benli fra SF, og hun kommer ikke til at gå efter den igen.

"Morgenen efter valget meddelte jeg mit parti, at jeg ikke skal være spidskandidat til næste valg, og ej heller være gruppeformand i den nye gruppe. Der skal nye kræfter til, og den nye byrådsgruppe har derfor valgt, at Mette Laurberg bliver den nye gruppeformand og dermed også politisk leder," skriver hun på Facebook, hvor også partiet og Mette Laurberg selv meddeler det samme.

Mette Laurberg er nyvalgt til byrådet, men har tidligere kommunalpolitisk erfaring fra Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun sad fra 2014 til 2017, da hun flyttede til Gladsaxe. 

Gift med minister

Hun er 42 år, uddannet socialrådgiver og har tidligere arbejdet med udsatte borgere i beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune. I dag arbejder hun med arbejdsmarkedsforhold i fagbevægelsen. 

Hun er gift med minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) og har tre børn på 11, 9 og 4 år.

Mette Laurberg minder om, at partiet udgør det største gruppe i byrådet med syv ud af 25 pladser. Det forpligter, skriver hun, og hun bebuder, at partiet vil samarbejde konstruktivt med alle partier i byrådet.

Kredsformand Jens Boe Andersen understreger, at der er enighed om at pege på Mette Laurberg som ny politisk leder.

“Hun har stærke værdier og er en samlende person, der lytter og samarbejder godt med alle i partiet. Mette Laurberg fik som ny kandidat femte flest personlige stemmer i Gladsaxe - det er imponerende,” skriver han.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gladsaxes-borgmester-traekker-sig-som-leder

GDPR