En mand fra Holbæk blev tirsdag aften anholdt af politiet på grund af grove trusler mod en kandidat til folketingsvalget. Den 62-årige blev opsøgt af en politipatrulje og taget med til afhøring, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet rykkede ud, fordi det cirka klokken 20.30 modtog en anmeldelse om ordvalget i den 62-åriges kommentar til et opslag på Facebook. Efter afhøringen blev manden løsladt med en sigtelse for at have overtrådt straffeloven. Hos politiet ønsker man ikke at oplyse identiteten på offeret i sagen.
Når politiets efterforskning er færdig, skal anklagemyndigheden vurdere, om den 62-årige skal stilles for retten med krav om straf.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











