ALLERØD: - De kommende to år er desværre meget alvorlige for Allerøds økonomi. Derfor er mit oplæg til budgetforhandlingerne, at byrådet finder besparelser på 100 mio. kr. allerede fra 2011.
Det siger borgmester Erik Lund (K), som i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet for 2011-14 nu offentliggør sit oplæg til kommunens budget de kommende år.
- Generelt er økonomien presset mellem faldende skatteindtægter på den ene side og stigende udgifter på ældreområdet og socialområdet på den anden side.
- Derudover er kommunens økonomi i 2011 og 2012 særligt belastet af to store engangsudgifter til tilbagebetaling af skatter på henholdsvis 44 og 61 mio. kr. Udgifterne skyldes at skatteindtægterne desværre ikke blev så store, som vi budgetterede med i 2008 og 2009, siger Erik Lund.
Oplægget til Økonomiudvalget viser et samlet underskud på 365 mio. kr. for årene 2011-14. I samme periode er der indregnet de anlægsprojekter på 149 mio. kr. som byrådet besluttede den 8. juni 2010 i forbindelse med revision af anlægsplanen.
- Hvis vi både skal realisere de anlægsprojekter som byrådet har besluttet og betale vores efterregulering, kræver det 365 mio. kr. fordelt over fire år. Og det er på den baggrund jeg anbefaler 100 mio. kr. i besparelser allerede fra 2011. Et eventuelt overskud mener jeg skal bruges til at styrke kassebeholdningen, siger Erik Lund.
Kommunen budgetterer i perioden 2011-14 ikke med indtægter fra salg af fast ejendom. Disse salgsindtægter skal ligeledes bruges til at styrke kassebeholdningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.