Entrepenør droppet efter dyrt og sent byggeri

KORT NYT9. JAN 2020 15.17

ROSKILDE: Stor forsinkelse og fordyrelse ved byggeriet af en ny svømmehal ved det eksisterende Roskilde Badet får nu konsekvenser i form af fyringer, skriver Sjællandske. Roskilde Kommune har tabt tålmodigheden med en af byggeriets entreprenører, som nu er røget ud. 

Foreløbig er svømmehallen blevet forsinket i efterhånden to år, og den samlede pris kan blive op mod 50 mio. dyrere, end de første overslag viste. Kommunen satser nu på at få en endelig og holdbar køreplan for det genstridige projekt. Man vil have et definitivt tidspunkt for færdiggørelsen samt prisen, så man en gang for alle indkasserer både forsinkelsen og fordyrelsen.

Ingen på rådhuset ønsker i øjeblikket at udtale sig om sagen, da der også kan blive tale om både erstatnings-sager og voldgift i forhold til de involverede entreprenører og teknikere.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt