VESTHIMMERLAND: Skattenedsættelsen i sidste års budgetaftale bliver ikke fulgt op med endnu en i år, selv om Indenrigsministeriet havde givet lov. I stedet er det blevet en besparelsesfri budgetaftale med fastholdt serviceniveau.
Et højt anlægsniveau fra sidste års budgetaftale fastholdes i dette års med 101 mio. kr. i 2022, 105 mio. kr. i 2023, 91 mio kr. i 2024 og 57 mio. kr. i 2025. Hovednummeret er her et svømmecenter med 15 mio. kr. i 2022 og 30 mio kr. i 2023.
Vesthimmerland Kommune fik sidste år en "gratis" skattenedsættelse fra 27 pct. til 26,3 pct. med fuld kompensation fra staten, og man havde i år søgt og fået tilladelse til yderligere en nedsættelse med 0,2 procentpoint til en kommuneskatteprocent på 26,1 pct., men med delvis og midlertidig kompensation aftagende over fem år.
Ansøgningen var ikke-bindende og derfor med mulighed for alligevel at takke nej, hvilket man gjorde.
Budgetaftalen er indgået i enighed mellem Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, SF, Dansk Folkeparti og VestHimmerlandslisten. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 7. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.