dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Morten Kabell (th) sammen med overborgmester Frank Jensen.
Jonas Olufson, Ritzau Foto.

Enhedslistens eksborgmester forsvarer sit eftervederlag

Tidligere teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell fik over 500.000 kr. trods jobskift. Nu forsvarer han det med støtte fra partiet
7. JAN 2018 21.33

KØBENHAVN: Københavns tidligere teknik- og miljøborgmester i Morten Kabell (EL) har den seneste tid måttet lægge øre til en del kritik, efter han har besluttet at beholde lidt over 500.000 kr. i eftervederlag, selv om han i januar er begyndt i et chefjob i det private erhvervsliv.

Han forsvarer nu sin beslutning på Facebook, hvor han blandt andet skriver at han har 26.000 kr. tilbage, når blandt andet skat og partiskat er trukket fra. De tilbageværende 26.000 kr. vil han give til et velgørende formål, skriver han.

Det er første gang Kabell udtaler sig i sagen. Her skriver han blandt andet:

'Jeg modtog 503.000 brutto. Jeg betalte godt 40.000 i AMBI (arbejdsmarkedsbidrag), og 240.000 ryger til skat. Tilbage er der 223.000. Enhedslisten har gennem en del vedtagelser fastsat de interne regler for vederlagene. Intet sted kræver partiet, at dets politikere skal frasige sig det. Tværtimod bliver man bedt om at betale partiskat af det, skriver Kabell.

Partiskatten udgør 131.000 kr., oplyser Kabell.

Morten Kabell langer i sin Facebookopdatering endvidere ud efter sin partikollega Pelle Dragsted, partiens finansordfører som har kritiseret praksissen.

Og Pelle Dragsted er ifølge Ritzau dog glad for, at Morten Kabell har forsvaret, hvorfor han trods ekstern og intern kritik har beholdt sit eftervederlag.

- Det er vigtigt, at han får en række nuancer frem. Blandt andet det med, at han ville stå uden indkomst i en periode, hvis han frasagde sig eftervederlaget. Han ville også stå uden feriepenge det første år i sit nye job. Han gør det klart, at det måske ikke er helt så enkelt, som det er blevet fremstillet i medierne, siger Dragsted til Ritzau.

Også Københavns netop afgåede kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) har fået kritik for eftervederlag. Han meddelte dog tidligere på ugen, at han frasiger sig sit eftervederlag. Det har han allerede fået udbetalt.

Mandag begynder han i et nyt job i DF's landsorganisation på Christiansborg. Ebbesen vil kontakte Københavns Rådhus med henblik på at få lavet en modregning på baggrund af den løn, han får i sit nye job.

 

Læs Morten Kabells Facebook-opdatering.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enhedslistens-eksborgmester-forsvarer-sit-eftervederlag

GDPR