AARHUS: Aarhus Kommune er ved en fejl kommet til at fjerne en pædagogisk leder fra den integrerede institution Børnehuset Moltkesvej i Viby. Det har skabt vrede og en dyb mistillid i både forældre- og personalegruppen, skriver Jyllands-Posten.
I stedet for at fortsætte med den vellidte, pædagogiske leder, må kommunen nu dispensere for sit ansættelsesstop og hyre en ekstern konsulent til at finde en ny leder udefra. En anden ekstern konsulent skal på dagtilbuddets regning forsøge at genskabe tilliden imellem forældre og personale på den ene side og dagtilbudslederen på den anden.
Områdechef Tina Maagaard erkender, at kommunen begik en fejl ved at vrage den pædagogiske leder. Sagen opstod, da børnehuset fusionerede med et andet dagtilbud i Viby. Herved kunne man spare en dagtilbudsleder og skære to pædagogiske ledere i børnehuset ned til én. Den ene trak sig frivilligt. Forældre og personale bakkede op om den anden.
Dagtilbudslederen, der kom fra det andet dagtilbud, insisterede imidlertid på at ansætte en ny pædagogisk leder udefra. Det var i strid med reglerne, har ledelsen nu erkendt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.