Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

En del beboere på plejehjem er stadig ikke vaccineret

KORT NYT13. JAN 2021 7.20
TEMA: Corona

Næsten hvem femte af de 3.400 beboere på plejehjem i Københavns Kommune mangler at få første coronavaccination, skriver Politiken. Fredag i sidste uge lød meldingen fra regionerne ellers, at alle beboere på plejehjem, som var interesseret i at få vaccinen, havde fået første dosis, men i Københavns Kommune mangler 19 pct. at få første dosis, og i Region Sjælland mangler 8,5 pct.

Fredag nævnte direktør Trine Holgersen fra Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, at nogle manglede vaccinationen, fordi de havde været på juleferie, var indlagte eller syge med corona. Også Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) peger på blandt andet dårligt helbred på vaccinationsdagen som årsag.

- Tilslutningen blandt vores plejehjemsbeboere er rigtig, rigtig høj, og kun 1-2 pct. har helt frabedt sig vaccinen. Men desværre kunne alle borgere ikke vaccineres i første omgang, da de enten var smittet med covid-19, havde anden sygdom eller blev vurderet for dårlige på dagen af den vaccinerende læge, siger hun til Politiken.

Ritzau

OPDATERET kl. 8.15: Andelen af manglende vaccinationer på plejehjem i Region Sjælland er 8,5 pct. og ikke 16 pct. som først oplyst.