HOLSTEBRO: Holstebro Kommune har i samarbejde med Dansk Byggeri formet et undervisningsprojekt for 4. til 7. klasse, oplyser kommunen. Projektet handler om, at eleverne skal øge deres kendskab til håndværket på en konkret byggeplads.
Derfor skal undervisningen tæt på virkelighedens byggeplads, og det er med den vision, at 'Byggeboxen' er blevet til midt i Holstebro, omgivet af bygge- og anlægsprojekter i gåafstand. Eleverne skal for eksempel følge et byrumsprojekt, hvor et entreprenørfirma etablerer en park, multibane, promenade og aktivitetsplads.
Byggeboxen er et gratis undervisningsforløb på flere uger, hvor eleverne både skal forberede sig og lave forsøg i skolen, i boxen og på byggepladsen med fokus på byudvikling, klimaudfordringer og byggetekniske processer. Indtil videre har 30 klasser booket et forløb, og også elever fra Struer og Lemvig kommuner kan komme forbi. Underviserne kan for eksempel være studerende fra bygningskonstruktør-uddannelsen.
- Det forstærker sammenhængen mellem teori og praksis, at det man lærer i skolen bliver omsat til virkelighed lige uden for døren. Eleverne vil opleve, at det at være faglært er langt mere end at slå søm i et bræt. Byggebranchen arbejder jo også med avancerede løsninger og design som tager hensyn til klimaet, udvikler byer og skaber rum for mennesker, siger borgmester H.C. Østerby (S).
Byggeboxen er støttet af Region Midtjyllands uddannelsespulje og Grundejernes Investeringsfond. Projektet spartnere er Aarhus Tech, Dansk Byggeri, Dansk Arbejdsgiverforening, Holstebro Kommune og Aarhus Kommune.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.