dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hun havde egentlig sagt nej, men så alligevel ja til at stille op til folketingsvalget - Dorthe Ullemose fra Svendborg.
Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

En af de tilbageværende DF-politikere melder klar igen

DF i Fyns Storkreds: Mens mange forlader Dansk Folkeparti i denne tid, er tidligere MF og nuværende udvalgsformand i Svendborg Dorthe Ullemose parat som kandidat.
10. AUG 2022 9.50

Ved FV19 fik Dansk Folkeparti to valgt ind i Fyns Storkreds, Alex Ahrendtsen, der stadig er en del af den voldsomt decimerede folketingsgruppe, mens Jens Henrik Thulesen Dahl er en af de frafaldne. Førstnævnte på et tillægsmandat og sidstnævnte på et kredsmandat. 

Et tidligere foketingsmedlem - formand for borger- og arbejdsmarkedsudvalget i Svendborg Dorthe Ullemose - har efter noget tøven sagt ja til at stille op i Svendborgkredsen, oplyser Fyens Stiftstidende

På den post afløser hun dermed tidligere byrådsmedlem på Langeland Kim Welcher, som efter kritik af Messerchmidt som formand blev fjernet som folketingskandidat. Efter en advarsel fra partitoppen meldte han sig selv ud. Ullemose, der før har prøvet at være både byråds- og landspolitiker på samme tid, er i denne periode i en enmandsgruppe i Svendborg, hvor partiet mistede tre byrådspladser ved KV21.

I de otte fynske valgkredse har partiet denne gang med Ullemose seks kandidater. Ahrendtsen, der er tidligere byrådsmedlem i Odense, nu i Odense Vestkredsen i stedet for tidligere byrådsmedlem Pernille Bendixen, der ikke stiller op igen. Han blev valgt i Odense Sydkredsen, hvor nu Cheanne Nielsen, der ved FV19 blev ottende stedfortræder i Københavns Storkreds, er kandidat.

I Odense Østkredsen finder man nu Signe Vedersø Keldorff i stedet for Betina Stick, i Nyborgkredsen Frank Sørensen i stedet for Lars Kolling, der ved FV19 blev fjerde stedfortræder og nu har Assenskredsen.

Ud af kandidatlisten er også gået Eva Jørgensen, René Jørgensen og Carsten Kudsk, som ved KV21 røg ud af kommunalpolitik efter at have forsøgt sig med et DF-afhopper-parti på Fyn med navnet Vi Lokale Demokrater.

Dansk Folkeparti begyndte denne byrådsperiode med 90 pladser og er i skrivende stund reduceret til 76 pladser.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/en-af-de-tilbagevaerende-df-politikere-melder-klar-igen

GDPR