Kommunal og regional klimakamp:
Emissionsfrit byggeri i Vanløse og et hospitalstag dækket af solceller

KØBENHAVN / MIDTJYLLAND / FREDERIKSBERG: To nye klimaprojekter - ét indenfor byggeri og ét inden for energiforsyning er begge i den store ende. Og begge illustrerer, at trods de store anstrengelser er der langt - rigtig langt igen for at indfri de forskellige klimamål. 

København bygger for ca. tre mia. kr. hvert år, og omlægning til mere bæredygtigt byggeri har derfor et klimapotentiale af de store. Kommunen vil gå forrest ved at omlægge sine egne bygge- og anlægsmaskiner, så de er fossil- eller emissionsfrie, oplyser kommunen, der samtidig vil stille krav til sine entreprenører om at gøre det samme og på den måde skubbe hele byggesektoren i en grønnere retning.

I Vanløse, hvor en ny daginstitution skal opføres, har entreprenøren Enemærke & Petersen i Trust-partnerskabet, taget en række initiativer til at gøre byggepladsen mere bæredygtig.

• Arbejdsmaskinerne på byggepladsen er fossil- eller emissionsfrie, så de ikke udleder partikler, der skader miljøet.
• Der affaldssorteres med fokus på at genanvende emballage og reducere spild.
• Fragten af en række materialer til byggepladsen skal ske med lastbiler, der kører på biodiesel.

Kommunen har afsat 200.000 kr. til at prioritere de nye, CO₂-besparende tiltag på byggepladsen.

Omlægningen af kommunens egen maskinpark til fossile- eller emissionsfrie arbejdsmaskiner vil reducere CO₂-udledningen med 3.000 ton om året. I 2018 var Københavns CO₂-udledning ifølge Energistyrelsens tal 2.006.544 ton, så reduktionen på 3.000 ton fra de nye maskiner vil udgøre 0,15 pct.  

Solceller på hospitalstag

I Region Midtjylland er Aarhus Universitetshospital døgnet rundt en meget stor produktionsenhed, og hospitalet har et meget stort energiforbrug. Derfor kan solceller kun bidrage med en mindre del af hospitalets elforbrug, men op er de kommet, oplyser regionen. 

På taget dækker solcellerne et areal på 12.600 kvadratmeter og de producerer 1.917.000 kWh/år, hvilket svarer til elforbruget hos 480 familier og reducerer CO₂-udledningen med 288 tons om året.

Tidligere i september meldte de fem regioner samlet ud, at hospitalerne udledning af CO₂ skal reduceres med 75 pct. inden 2030. Hospitaler og institutioner skal gå fra at udlede cirka 217.000 ton fra el, varme og transport om året til omkring 55.000 ton inden 2030.

Så de 288 ton fra solcellerne i Aarhus svarer til 0,13 pct.

I Frederiksberg Kommune er der her og nu ingen nye projekter på banen, som i sig selv reducerer udledningerne, men et nyt bæredygtighedsråd er blevet nedsat.

Frederiksberg skal være CO₂-neutral i 2030, vil være el-bilby nummer et og i det hele taget være en foregangskommune der udvikler og implementerer innovative løsninger i den bæredygtige omstilling.

Rådet er sammensat af 10 eksperter fra både offentlige og private aktører, der repræsenterer kompetencer inden for miljø og klima samt økonomiske og sociale forhold. 

• Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi
• Katrine Krogh Andersen, dekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
• Maria Flora Andersen, direktør, Station - a Student & Innovation House
• Heidi Boye, landechef, Too Good To Go i Danmark
• Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Danmarks Grønne Investeringsfond
• Ellen Højgaard Jensen, direktør, Dansk Byplanlaboratorium
• Lotte Jensen, direktør, VIVE
• Stine Kirstein Junge, privatsektoransvarlig og formand for SDG Accelerator, UNDP Danmark
• Nikolaj Malchow-Møller, rektor, Copenhagen Business School
• Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center, Københavns Universitet

Frederiksberg er den bykommune, der har den laveste CO₂-udedning per indbygger: 2,3 ton i 2018 - en stigning fra 2018, hvor den var på 2,14 efter Energistyrelsens tal.  

Udledningen i Frederiksberg Kommune som geografisk område var i 2018 240.042 ton - lidt mere end den årlige udledning fra hospitalerne tilsammen - ca. 217.000 ton.

Her skal det så også nævnes, at regeringen i denne uge har lanceret sin langsigtede strategi for en global klimaindsats ”En grøn og bæredygtig verden”. Og hvis man forestillede sig, at den kommunale klimakamp her havde en plads, bliver man skuffet. Kommuner og regioner er ikke nævnt på de 32 sider.