TØNDER. Fremtidens skolevæsen i Tønder Kommune er ikke kun en sag for de voksne. Eleverne skal også være med til at vise vejen og præge udviklingen.
Det er baggrunden for, at kommunen nu inviterer elever fra alle kommunale skoler til en temadag, hvor eleverne i fællesskab skal prøve at komme med deres bud på, hvordan skolen skal udvikle sig i de kommende år.
Temadagen indgår i arbejdet med at udarbejde en samlet masterplan for fremtidens dagtilbud og undervisning i Tønder Kommune. Både forældre og ansatte inden for dagtilbuds- og skoleområdet er inddraget i arbejdet, men for Børn- og Skoleudvalget er det oplagt også at involvere eleverne.
- Vi har i allerhøjeste grad brug for elevernes egne indspark, hvis vi skal give de unge de bedste forudsætninger for at tackle fremtidens udfordringer. Derfor prøver vi med temadagen at sætte eleverne i centrum og give dem mulighed for at tænke tanker og udvikle ideer om den perfekte skole, siger formanden for Børn- og Skoleudvalget, Henrik Mehlsen (S).
Omkring 80 elever i 4.-10 klasse fra kommunens 19 skoler deltager i temadagen. Det er dog ikke kun de 80 direkte involverede elever, der får mulighed for at præge masterplanen.
- Op til temadagen er elevrådene blevet opfordret til at sætte emnet på dagsordenen. Dermed får alle elever mulighed for at komme med gode ideer og forslag, som deres repræsentanter så kan tage med og fremlægge på temadagen, oplyser pædagogisk konsulent Lisbeth Hoff fra Børn- og Skoleforvaltningen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.