
THISTED: Hvis myndighederne skal overholde lovgivningen om støjgrænser, så kan vindmølle-testcentret ved Østerild og Thylejren ikke kunne eksistere samtidig. Det vurderer både politikere og eksperter overfor Jyllands Posten.
Og Enhedslistens miljøordfører i Folketinget, Per Clausen, følger sagen op ved at kalde miljøministeren i samråd i Miljøudvalget:
- Miljøministeren har overtrådt vindmøllebekendtgørelsen og vildledt folketinget i forbindelse med godkendelsen af testcenteret for vindmøller i Østerild. Det står nu helt klart, efter at Jyllands-Posten har afsløret, at man direkte i strid med reglerne har undladt at behandle Thylejren som et støjfølsomt område, området siger Per Clausen i en pressemeddelelse.
Miljøministerens problem er, at Thylejren, der har 80 beboere, ikke er blevet behandlet som en lydfølsomt område i lighed med bolig-, sommerhus- og kolonihave-områder. Det burde være sket, og så ville testmøllerne ikke kunne opføres på stedet - eller myndighederne ville være tvunget til at ekspropriere og flytte hele Thylejren.
- Jeg er rystet over disse mangler i forarbejdet og i en VVM-redegørelse, der skal sandsynliggøre, at støjgrænserne kan overholdes. Det kan de i hvert fald ikke i forhold til Thylejren,« siger Henrik Møller, lyd- og støjekspert og professor ved Aalborg Universitet til avisen.
MF Per Clausen mener, at testcentret bør flyttes - og Lolland har jo netop - i kølvandet på Vesta's lukning af vindmøllevirksomheden i Nakskov - tilbudt sig.
- Jeg er ikke i tvivl om, at man bliver nødt til at flytte vindmøllerne, hvis man vil overholde vindmøllebekendtgørelsen - og det har ministeren sagt, at hun vil, siger Per Clausen.
- Jeg synes, at miljøministeren seriøst burde overveje det tilbud, hun har fået fra Lollands Kommune. Under alle omstændigheder er det på tide, at ministeren holder op med at forsøge at fuppe og snyde vindmølletestcenteret igennem i Østerild i strid med reglerne og al anstændighed.
- Vestas' kyniske fyring af tusindvis af medarbejdere understreger, at denne velvilje fra flertallet i folketinget, ikke modsvares af tilsvarende samfundssind hos de store multinationale selskaber i denne industri, slutter Per Clausen.
Ifølge Jylllands Posten, så melder Miljøministeriet hus forbi og henviser til Thisted Kommune som relevant myndighed. Men siger man, at kommunen blot har videreført det gamle Viborg Amts vurdering af Thylejren som et ikke-støjfølsomt område.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.