Syv kommuner har de seneste år arbejdet sammen om at finde de bedste løsninger omkring Gudenå og de jævnligt tilbagevendende oversvømmelser. Og ikke mindst i Silkeborg er vandstanden i åen et højspændt politisk tema også denne sommer.

I forhold til den normale sommervandstand oplever lodsejere langs Gudenå for tiden ganske høje vandstande. Og mens ønsket om øget grødeskæring traditionelt kommer fra landmænd, der døjer med såkaldt vandlidende marker, blander flere og flere beboere og virksomheder langs åen sig nu.

Kroejere, hus- og grundejere langs åen peger på øget grødeskæring som en løsning, der må i brug, fordi grødevækst flere steder lukker vandløbet helt til, sinker gennemstrømningen og lader åen stige i en sommerperiode, som ellers plejer at være en årstid med lavere vandstand, mens de typisk vådere vintre giver tilsvarende højvande.

Nævn sagde nej

I september 2020 tog Silkeborg-borgmester Steen Vindum (V) den beslutning at indføre en ekstra gang grødeskæring for at imødekomme de lodsejere, som fik åvandet tættere og tættere på grunde og bygninger. Han var blandt andet under indtryk af voldsomme oversvømmelser i februar-marts, der i Silkeborg blev betegnet som en 100-årshændelse, og som ramte flere områder langs Gudenå.

Regulativet for at vedligeholde åen tillader kun en enkelt gang grødeskæring om året, og i marts i år fik Vindum sin ekstraordinære beslutning underkendt i Miljøklagenævnet.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, der på naturens vegne havde klaget over borgmesterbeslutningen, der ellers lænede sig op af et brev fra tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V). Hun havde i 2015 skrevet, at der i ekstraordinære situationer godt kan skæres mere grøde end den normale ene gang om året.

Vindum havde vurderet, situationen i september var ekstraordinær, men det mente nævnet altså ikke. Han tog dengang afgørelsen til efterretning, men udelukkede ikke, at han ville gøre det samme en anden gang, da effekten var tydelig - vandstanden faldt mærkbart efter.

Op i udvalget igen

De biologiske argumenter imod grødeskæring er udover ødelæggelsen af floraen i åen typisk, at jo mere man beskærer grøden, jo mere og jo hurtigere kommer den tilbage.

Ifølge TV2 Østjylland vurderer udvalgsmedlem Peter Sig Kristensen (EL), at kommunen med en ekstra grødeskæring er på vej til at bryde loven, da der er Natura 2000-forpligtelser, der skal overholdes, uanset om det er en halv eller tre meter ekstra, man vil skære i begge sider.

Ifølge TV Midtvest skal sagen op igen i Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg i denne uge, hvor Susanne Guldborg Jacobsen (V) tager muligheden og nødvendigheden af en ekstra grødeskæring op, og hun får ifølge tv-stationen en vis opbakning fra udvalgsmedlem Rune Kristensen (S), der finder det bekymrende, at "når man drøfter det her med en forvaltning, så er det hensynet til naturen, der vægter højest".

Han erkender dog, at det ikke er en holdbar i løsning i længden kun at fokusere på at fjerne vandplanter i åen. Han peger også på, at flere arealer langs åen må i spil, så de kan oversvømmes og tilbageholde vand, når der kommer ekstremregn. Vindum har tidligere nævnt fjernelse af sandbanker i åløbet og hævede brinker de mest udsatte steder som andre mulige redskaber.

Ekstra grødeskæring stiger højere op på dagsordenen i takt med vandstanden