KOLDING: Den tidligere europaparlamentariker Jørn Dohrmann (DF) idømmes en bøde på 15.000 kr. for en batalje med en tv-fotograf for snart tre år siden. Det oplyser Retten i Kolding.
Dengang kom Dohrmann i klammeri med en fotograf, der var i færd med at optage billeder af politikerens ejendom nær Vamdrup til en tv-dokumentar. Dohrmann rykkede kameraet fra tv-fotografen, hvorved det blev beskadiget, og der skete skade for knap 15.000 kr. Først ved politiets hjælp fik fotografen kameraet og et tilhørende hukommelseskort tilbage.
51-årige Dohrmann nægtede sig skyldig i retten. Sagen mod den tidligere DF'er har været længe undervejs i retssystemet. Det skyldes blandt andet, at Jørn Dohrmann som politiker har været beskyttet mod retsforfølgelse, men Europa-Parlamentet besluttede at ophæve denne immunitet. Jørn Dohrmann skal betale sagens omkostninger samt en erstatning på 15.349 kroner for skaderne på kameraet. Jørn Dohrmann sad i Europa-Parlamentet fra 2014 til 2019 og har også tidligere været medlem af Folketinget samt byrådet i Kolding.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.