
EGEDAL: Som et nyt initiativ får tilflyttere til Egedal Kommune fremover en goodiebag, som blandt andet indeholder en malebog med billeder af fx lokale destinationer, der er et besøg værd, og en frøblanding, ”Egedal-blandingen”, som kommunen har fået specielt udviklet for at øge den samlede biodiversitet i kommunen.
På sigt følger flere ting til velkomstpakken, bl.a. billetter til kulturoplevelser, busture og hilsner fra det lokale erhvervsliv. Busserne holder dog stille og afventer en bedre coronasituation.
- Når vi byder nye borgere velkommen i Egedal, skal de ikke blot høre om deres nye kommune. Velkomstpakken skal give vores nye borgere et tilhørsforhold til de unikke lokalområder. Samtidig får man mulighed for at mødes med andre i samme situation og få nye venskaber. Jeg håber, at det vil skabe et godt grundlag for fællesskab og forankring af verdens bedste hverdag i Egedal, siger borgmester Karsten Søndergaard (V)
Velkommen i e-Boks
Egedal har haft øget tilflyttertal de seneste år, og pakken, der kan hntes på det lokale bibliotek, skal give tilflytterne et godt grundlag for at knytte sig til deres lokalområde og en mulighed for at blive en del af fællesskabet på tværs af kommunens i alt 17 bysamfund.
- En forudsætning for at blive en del af et fællesskab er at blive budt godt indenfor. Derfor gør vi altså nu en ekstra indsats for tilflyttere. Hvis de nye borgere får en god og positiv start på deres liv i Egedal, kan de også være med til at sprede deres gode oplevelse af Egedal til nære og bekendte uden for kommunegrænsen, siger Karsten Søndergaard.
Tilflytterne får også et velkomstbrev fra borgmesteren i e-Boks, der bl.a. informerer om kommunens mange tilbud og muligheder. Brevet blev sendt for første gang i juni måned, hvor 1.003 nye borgere modtog det.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.