dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Det kommunale bosted Centervej i Kolding er sat under skærpet tilsyn, efter at en beboer i februar blev placeret i et skoldhedt spabad og døde.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter skoldningsdød: Bosted er sat under skærpet tilsyn

I februar døde en mandlig beboer på bostedet Centervej i Kolding, efter at han blev placeret i spabad med skoldende varmt vand. Nu er bostedet sat under skærpet tilsyn.
9. APR 2024 13.15

KOLDING: Et bosted for udviklingshæmmede på Centervej i Kolding endte i medierne i februar, da en mandlig beboer døde af alvorlige forbrændinger, efter at han var blevet placeret i et spabad med skoldende varmt vand. 

Selv om beboeren, en mand i 40'erne, kun opholdt sig kortvarigt i badet, måtte han køres til sygehuset med forbrændinger på store dele af kroppen. Men manden overlevede ikke skaderne.

Nu er bostedet sat under skærpet tilsyn. Socialtilsyn Syd begrunder afgørelsen med, at man er bekymret for tilbuddets kvalitet vedrørende temaet for sundhed og trivsel.

Generelt god kvalitet

Det var på grund af en anonym henvendelse til JydskeVestkysten, at offentligheden fik kendskab til ulykken. I ugerne efter fik Kolding Kommune kritik for at hemmeligholde ulykken. Men det afviste borgmester Knud Erik Langhoff (K) var tilfældet.

- Jeg føler ikke, at vi har holdt noget hemmeligt. Vi har orienteret alle beboerne og deres pårørende og medarbejderne, men vi gik ikke offensivt ud til pressen af hensyn til de pårørende, som bad om det, sagde borgmesteren.

Det skærpede tilsyn har en varighed på tre måneder og udløber den 8. juli. Socialtilsyn Syd lægger i sin afgørelse vægt på, at bostedet overordnet set har den fornødne kvalitet. 

Du kan læse hele afgørelsen her.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/efter-skoldningsdoed-bosted-er-sat-under-skaerpet-tilsyn

GDPR