AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Kommunaldirektør har igen hyret spindoktor uden byrådets viden

KORT NYT
7. FEB 2026 10.23

ODSHERRED: Odsherreds kommunaldirektør Claus Steen Madsen har igen hyret kommunikationsrådgiver Peter Arnfeldt uden at orientere byrådet. Denne gang skal han hjælpe med fjernvarmeskandalen, og rådgivningen koster 15.312 kroner, skriver Sjællandske Nyheder. Tidligere blev Peter Arnfeldt hyret i et år til 600.000 kroner plus moms, hvilket også vakte kritik, fordi byrådet ikke blev orienteret. Den kontrakt udløb i oktober og blev ikke forlænget.

Radikale Venstres Thomas Nicolaisen kritiserer manglende information om den nye opgave: "Jeg spurgte til sagen på et økonomiudvalgsmøde før nytår, og da lød svaret, at Peter Arnfeldts ansættelse var stoppet. Så det er ikke noget, jeg har viden om." Kommunaldirektøren har svaret Sjællandske Nyheder, at han ingen kommentarer har til Thomas Nicolaisens kritik.

Peter Arnfeldt selv kommenterer: "Jeg bemærker, at der ingen kritik er af mit arbejde, og hæfter mig ved, at der ikke har været nogen kritik af kommunens kommunikation til borgere og omverden i forbindelse med forsyningssagen i den tid, jeg var tilknyttet forvaltningen. Både som rådgiver og medborger i Odsherred er jeg ganske godt tilfreds med dette."

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunaldirektoer-har-igen-hyret-spindoktor-uden-byraadets-viden

GDPR