Der skal til efteråret fordeles milliarder til løn og arbejdsvilkår ved forhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne - de såkaldte trepartsforhandlinger, og det kan blive nogle sprængfarlige forhandlinger.
Det står klart, efter at Lønstrukturkomitéen tirsdag fremlagde en længe ventet rapport, som mange forbund udlægger til deres fordel.
Komitéen slog flere gange på et pressemøde fast, at rapporten ikke skal ses som en facitliste over, hvem der tjener for meget, og hvem der tjener for lidt. Men sådan læser flere fagforbund dog alligevel rapporten.
Knap var den offentliggjort, før flere faggrupper gav deres mening til kende. Heriblandt pædagogerne.
- Uanset hvordan man vender og drejer det, så slår rapporten fast med syvtommersøm, at pædagoger tjener flere tusinde kroner mindre om måneden end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau, sagde Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, i en pressemeddelelse.
Mange om buddet
Lønstrukturkomitéen blev nedsat i 2021 i kølvandet på den store strejke blandt sygeplejersker, der krævede højere løn.
Rapporten viser dog, at sygeplejerskerne faktisk tjener en lille smule over det niveau, som rapporten lægger op til. Men trækkes genetillæg fra, er billedet et andet. Også ernæringsassistenter og socialpædagoger mener, at de tjener for lidt.
Normalt blander politikerne sig ikke i lønspørgsmålet. Det aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, men regeringen har varslet, at der skal afsættes milliarder til bedre løn og vilkår i den offentlige sektor. Det skal være med til at løse problemerne med at skaffe arbejdskraft, men regeringen har ventet på den rapport, som nu er kommet.
I kølvandet på den er der altså mange om buddet, og der skal prioriteres benhårdt i trepartsforhandlingerne til efterår. Nana Wesley Hansen er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Hun kalder det "en historisk indblanding" fra politisk side. Det er helt ekstraordinært, at der skal snakkes om løn og arbejdsvilkår uden for det normale aftalesystem, mener hun.
- Nogle af faggrupperne har jo virkelig nogle dagsordener med, fordi de synes, at deres grupper har nogle lønefterslæb, og hvor der derfor er store forventninger til løn, siger Nana Wesley Hansen.
Hun kalder samtidig efterårets trepartsforhandlinger for "et skridt på vejen". I det nye år skal det helt store slag nemlig kæmpes, når der skal forhandles overenskomst for offentligt ansatte. Det vil være en længere proces, hvor forhandlingerne forventes at begynde i december.
Udløber til marts
De nuværende overenskomster udløber ved udgangen af marts 2024. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke kommentere, om specifikke faggrupper skal have mere i løn. Hun understreger dog, at der mangler hænder visse steder i den offentlige sektor. Derfor ser hun frem til overenskomstforhandlingerne.
- Det sætter sig i velfærden og i behandlingen, hvis man bliver syg. Det sætter sig i vores børn og ældre. Det mener jeg og regeringen, er et stort problem.
- Derfor har vi varslet, at vi gerne vil have en trepart om cirka seks milliarder kroner mere at forhandle om for de grupper, siger ministeren.
Enhedslistens Mai Villadsen er i høj grad enig i, at der mangler hænder i den offentlige sektor.
- Lige nu mangler vi sygeplejersker, jordemødre, sosu-assistenter og pædagoger.
- Derfor bliver vi nødt til at se på at lave nogle arbejdspladser, der er gode at være på, og sikre nogle lønninger, der er attraktive for folk, som løfter et kæmpe ansvar, siger hun.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
