HOLSTEBRO / STRUER: DONG Energy, der ejer Måbjergværket, er her i efteråret begyndt at importere affald fra Storbritannien.
- Næste år regner vi med at importere 100.000 tons engelsk affald, og 80.000 af dem går til Måbjergværket. siger chefen for Dong Energy's danske kraftvarmeværker, Anna-Lena Jeppsson, til DR Midt & vest.
Baggrunden er mangel på affald til forbrænding i Danmark. Finanskrisen fik affaldsmængderne til at falde 20-40 pct. Men også, at DONG Energy mistede én af sine helt store leverandører ved indgangen til 2011, nemlig det fælleskommunale affaldsselskab L 90, der indtil da havde leveret 100.000 tons affald om året.
De 80.000 tons, som Måbjergværket nu importerer fra England, udgør næsten halvdelen af den mængde affald, Måbjergværket brænder af i sine ovne om året. De største danske leverandører er Nomi i Holstebro og 4S i Skive.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.