
HEDENSTED: Der er i dag faldet dom i dn sag, som Hedensted Kommune anlagte mod tidligere byrådsmedlem Ole Flemming Lyse (V). Sagen handlede om, at Hedensted Kommune krævede tilbagebetaling af tabt arbejdsfortjeneste på godt 328.000 kr. i forbindelse med byrådsarbejde i årene 2011 og 2012. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Det centrale i dommen er, at Ole Flemming Lyse ikke var berettiget til at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Han havde altså ikke ret til pengene. Retten frifinder dog Ole Flemming Lyse for at skulle betale pengene tilbage. Retten har vurderet, at det er kommunen, der skal bære risikoen for udbetalingerne, idet retten finder, at kommunen ikke har vejledt Ole Flemming Lyse nærmere om reglerne.
Når der afsiges en dom, bekendtgøres det også, hvem der skal betale sagsomkostningerne. Her er det normal praksis, at taberen betaler alle omkostninger. I sagen mellem Hedensted Kommune og Ole Flemming Lyse har retten besluttet, at hver part betaler sine egne omkostninger.
- Vi er tilfredse med, at vi har fået rettens ord for, at Ole Flemming Lyse ikke havde ret til pengene. Hvordan vi forholder os til, at han ikke skal betale pengene tilbage, vil vi nu vurdere i byrådet i samarbejde med KL og vores advokater, siger borgmester Kirsten Terkilsen (V).
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.