dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Saeeda Nahid (tv) med type-2 diabetes har haft gavn af sundhedstilbud på urdu. Her er hun sammen med sundhedsformidler i Brøndby Kommune, Humaira Iftikhar.
Brøndby Kommune.

Diabetesforløb på tre sprog i Albertslund, Brøndby og Glostrup

Undervisningsforløb om diabetes-2 på tyrkisk, urdu og arabisk skal få flere ikke-etniske danskere til at sætte ind mod sygdommen.
10. MAR 2022 7.24

ALBERTSLUND / BRØNDBY / GLOSTRUP: De tre kommuner Albertslund, Brøndby og Glostrup er gået sammen om et sundhedstilbud med borgere med type 2-diabetes, der taler arabisk, tyrkisk og urdu, oplyser Albertslund Kommune. 

De tre kommuner oplever, at antallet af borgere med anden etnisk herkomst end dansk, som har type 2-diabetes, har en lav tilmeldingsprocent til de ordinære forløb for diabetssyge. Et kvart mio. i Danmark lever med livsstilssygdommen, og den rette viden om motion, mad og medicin er afgørende for at leve et godt liv med den. 

- Borgere kan gennem vores nye sundhedstilbud opnå større viden om type 2-diabetes, Forløbene her har givet en masse borgere muligheder for at få viden på eget sprog, som har betydet, at de bedre har kunnet reflektere over det og sætte det i egen kontekst, siger sundhedsformidler i Brøndby Kommune Humaira Iftihar.

Hun er en af de forløbsansvarlige og gennemgående person i forløbet med urdutalende borgere fra de tre kommuner og har bl.a. en professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Kommuner i udvidet samarbejde

På baggrund af erfaringerne udvider de tre kommuner til sommer samarbejdet, når de indgår i et udviklingsprojekt med Steno Diabetescenter og Københavns Kommune. 

Det udvidede samarbejdsprojekt handler netop om at videreudvikle tilbud til borgere med diabetes, der begår sig bedre på andre sprog. Kommunerne Albertslund, Brøndby og Glostrup ser det som endnu et eksempel på, at de ønsker at klæde så mange som muligt på til at leve med diabetes-2.

I de tre kommuners regi starter der nye forløb til maj, og borgerne kan henvises til forløbet via egen læge eller via sygehus- og hospitalsafdeling.

Undervisning og træning

Forløbsprogrammet i de tre kommuners samarbejde består af undervisning og træning. En sygeplejerske underviser ud fra behandlingstrekanten medicin, mad og motion, og en diætist vejleder i diabetesvenligmad med udgangspunkt i de forskellige kulturers køkken, fx det pakistanske køkken. Hertil kommer en fysioterapeut, der lærer borgerne om vigtigheden af at være fysisk aktiv. 

Saeeda Navid på 44 år har haft type-2 diabetes i 13 år. Hun fortæller, at hun nu går intervalture en halv time hver dag og indretter sin kost anderledes. Og det kan ses på resultaterne ved lægen. Således var hendes blodsukkerværdi faldet ved sidste kontrolbesøg, som er foretaget efter, at hun har været i forløbet på urdu med de livsstilsændringer, som det har ført med sig.

- Havde det hele kun foregået på dansk, ville jeg kun have forstået 50 pct. af det. Derfor har jeg været glad for det her særlige forløb med sundhedsformidlerne, siger hun.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/diabetesforloeb-paa-tre-sprog-i-albertslund-broendby-og-glostrup

GDPR